Den danske landsholdsanfører Pernille Harder er nomineret til kåringen som verdens bedste kvindelige fodboldspiller.
Af Solveig Valbjørn
I tirsdags blev det offentliggjort at den danske landsholdsangriber Pernille Harder er en af de tre nominerede til UEFA Women’s Player of the Year, som uddeles torsdag den 24. august i Monaco. Men succesen stopper ikke her.
Det internationale fodboldforbund FIFA har netop offentliggjort de ti navne, som er nomineret til titlen FIFA Women’s Player 2017, og Pernille Harder er blandt de udvalgte.
Harder er oppe imod stjernespillere som Carli Lloyd fra Manchester City, og hollandske Lieke Martens, der blev kåret til turneringens spiller ved sommerens EM.
Selve prisuddelingen finder sted ved en ceremoni i London mandag den 23. oktober.
De ti kandidater til prisen, er:
Pernille Harder, Danmark/Wolfsburg
Lieke Martens, Holland/Barcelona
Dzsenifer Marozsan, Lyon/Tyskland
Lucy Bronze, England/Manchester City
Deyna Castellanos, Venezuela/Santa Clarita Blue Heat
Sam Kerr, Australien/Sky Blues
Carli Lloyd, USA/Manchester City
Vivianne Miedema, Holland/Bayern München
Wendie Renard, Frankrig/Lyon
Jodie Taylor, England/Arsenal.