Aab fik i tre point i U18 DM

0
1103

Onsdag aften bød på et enkelt opgør i U18 DM ligaen. Her var det nordjyderne fra AaB, som var en tur i Thy for at spille mod FC Thy Piger Skyum. Det blev til en 0-2 sejr til AaB, som derved rykker op på en tredjeplads i rækken.  

Af Andrea Signe Trolle

Efter FC Thy Piger Skyums sejr på 3-0 over Varde i søndags havde holdet ikke mange dage til at forberede sig til sin næste kamp i turneringen. Den blev nemlig spillet onsdag aften kl. 18.30, hvor AaB kom på besøg. Men denne gang måtte FC Thy Piger Skyum se sig besejret af et stærkt AaB-hold, som kunne tage tilbage til Nordjylland med en 0-2 sejr i bagagen.

Det var AaB’s Signe Carstens, som bragte gæsterne foran 0-1 på straffe lige inden pausen. I 2. halvleg var det i stedet hendes søster Mathilde Carstens, som scorede til 0-2 og sikrede AaB tre point. Efter onsdagens sejr rykker AaB op på tredjepladsen i rækken med seks point efter tre kampe, mens FC Thy Piger Skyum ligger på femtepladsen med seks point efter fire kampe.

De to hold har nu en lille pause til at puste ud før de skal i kamp igen. AaB spiller sin næste kamp lørdag den 16. september kl. 15 mod Team Viborg. FC Thy Piger Skyum spiller sin næste kamp søndag den 17. september kl. 16 mod Vildbjerg.