Sportsefterskolen Sjælsølund er ubesejrede i sæsonen

0
3085
Sportsefterskolen Sjælsølund er flyvende

Sportsefterskolen Sjælsølund åbnede i starten af August dørene for 23 fodboldpiger, og det var tydeligt at se ved de første træninger, at pigerne havde nogle særlige kvaliteter og en fantastisk parathed. Pigerne har gennem de første 3 måneder taget rigtig godt imod skolens måde at tænke fodbold på med stor udvikling til følge, både individuelt såvel som hold.

Ubesejret i sæsonen:
Pigerne har i løbet af året deltaget i både DBU Sjælland turnering og i Idrætsefterskoleturnering, samt at man også har mødt hold på linjeturen til Tyskland, hvor man besøgte og trænede med bundesligaklubben SGS Essen.
I U18 piger række 1, hvor man har samarbejdet med Allerød FK har pigerne vundet 6 kampe og spillet 2 uafgjort, den ene kamp blev dog tabt på skrivebordet til et hold, som senere blev trukket fra rækken. Dette gjorde, at man endte på samme pointantal som rækkevinderne.
I idrætsefterskoleturneringen har pigerne vundet de 3 første kampe, hvor vi stadig mangler en håndfuld før turneringen bliver afgjort. De øverste pladser giver adgang til DM for efterskoler.

Hvis man vil høre om skolens populære og dygtige pigefodboldlinje, så kan man komme til informationsaften på tirsdag d. 21.11 kl. 17.00-20.00, hvor man kan få en rundvisning, høre et oplæg om skolen og selvfølgelig også få information om skolens pigefodboldlinje.
Læs mere om arrangementet her: https://www.sjaelsoelund.dk/informationsaftener.aspx