Brian Sørensen stopper i Fortuna Hjørring

0
2275
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Assistenttræner Carrie Kveton tager over efter Brian Sørensen, som rejser til USA for at arbejde med sit fodboldudstyrsfirma Goal Station. Kæresten Camilla Kur rejser med og sætter fodboldkarrieren på stand by

Af Steen Trolle

Cheftræner Brian Sørensen er fortid i Fortuna Hjørring. Søndag skrev han på Facebook, at han med virkning fra mandag stopper som cheftræner, fordi han nu rejser til USA for at arbejde med sit firma Goal Station, der producerer fodboldtræningsudstyr. Brian Sørensen afløses som cheftræner af sin hidtidige assistent, Carrie Kveton.

”Jeg stopper fra i morgen i Fortuna, fordi mit projekt Goal Station skal udbredes i det meste af verden, jeg ville gerne have sluttet af med og genvinde the double tilbage, men sådan kunne det desværre ikke blive i denne omgang,” skriver Brian Sørensen.

Hans kæreste Camilla Kur, der er tidligere Fortuna-spiller og senest har spillet i Norge, rejser med til USA og sætter derfor sin fodboldkarriere på stand by:

” Vi glæder os til dette nye kapitel i vores liv som forhåbentlig bliver lige så spændende og succesfulde som de andre projekter jeg har været med til i fodboldens verden. Tak til alle spillere og ledere i Fortuna for at med til at gøre klubben til et af de bedste udviklings steder som der er i Europa,” skriver Brian Sørensen.

Fortuna Hjørrings nye cheftræner Carrie Kveton.

Brian Sørensen har var cheftræner i Fortuna Hjørring i fem et halvt år. Han er stolt over, den udvikling som klubben har gennemgået i perioden og over de mange landsholdsspillere, som han har været med til at udvikle.  Brian Sørensen understreger, at den nye cheftræner, Carrie Kveton, er den helt rigtige til at føre projektet videre:

”Med hende er projektet i de bedste hænder, hun har om nogen sat sit aftryk i mit Liv og der er ikke farvel men bare på gensyn,” skriver han.

Brian Sørensens sidste optræden som cheftræner blev i forbindelse med weekendens  Weltklasse-stævne i Bielefeld. Her deltog Fortuna for 10. gang med en 5. plads som resultat.