For 18-årige Emma Rants Andersen var det et ophold på Oure Efterskole, der skulle til for at få fodboldglæden til at spire igen. Læs historien om Emma, der både tager en uddannelse, træner flere gange om ugen og ikke mindst bor på Oure Kostgymnasium:
Af Solveig Valbjørn
Emma Rants Andersen var til sine første fodboldtræninger på et drengehold i Islev, da hun var kun seks år gammel og fik derefter sin primære fodboldopdragelse i københavnerklubben FC Damsø. Efter folkeskolen faldt valget på Oure Efterskole, hvor hun fik muligheden for at kombinere skole og fodbold og samtidig blive en del af et større fællesskab.
Da efterskoleåret var slut vendte Emma tilbage til barndomsklubben og var i mellemtiden blevet seniorspiller. Men efter et halvt år på Sjælland, besluttede Emma sig for at flytte til Fyn igen – og det gjorde hun især fordi hun savnede sammenholdet, der var omkring holdet:
“Forskellen mellem at gå på Oure og spille i en normal klub er sammenholdet på holdet. På Oure spreder aldersfordelingen sig kun over nogle få år og dette giver en speciel forståelse for hinanden, som også kommer til udtryk på banen. Vi ser hinanden rundt omkring på skolen, vi spiser sammen efter træning, vi bor få meter fra hinanden og vi deler rigtig mange oplevelser og ambitioner. Vi er ikke kun holdkammerater, men også bofæller og klassekammerater,” fortæller Emma, og tilføjer:
“Alle er i gang med nogle af de vigtigste og mest udviklende år både menneskeligt og fodboldmæssigt og det er fantastisk at være del af et hold som Oures i denne periode”
“Nu er jeg drevet af glæden”
Emma fortæller, at Oure gør det nemt at være ambitiøs, fordi man “sparer” transporttiden i hverdagen ved at samle både hjem, skole og fodbold på et sted – og det har ifølge Emma også præget hendes udvikling på fodboldbanen i en positiv retning:
“Oure gør det nemt at være ambitiøs. Når jeg ser tilbage på tiden inden jeg startede på Oure, så har jeg i de sidste par år udviklet mig mere end jeg troede jeg ville komme til, da lysten til at spille ikke var på sit højeste dengang. Når fodbold har fyldt så meget af ens liv i så mange år, så er det en fantastisk følelse at få glæden ved at spille tilbage.”
Årene på Oure Efterskole, men især også gymnasietiden på Oure Kostgymnasium har altså haft stor betydning for Emmas lyst til at fortsætte med sporten, og derfor er ambitionerne for fremtiden også steget i takt med at fodboldglæden er kommet tilbage:
“Jeg er ikke klar over hvad jeg skal efter Oure, men i min tid på Oure er ambitionerne ikke blevet mindre. Tværtimod, så er jeg drevet af glæden ved at spille og den tryghed man finder i en klub som Oure, hvilket helt klart har en indflydelse på mit spil. Det fedeste er at udvikle sig, så jeg håber at jeg får lov til det i lang tid endnu, hvor det så end bliver efter Oure,” lyder det fra Emma, som kun kan anbefale andre fodboldpiger at blive Oure-spiller:
“Det lyder måske underligt, men jeg kan godt lide tanken om, at Oure ikke er som alle andre steder. Det bliver en del af ens identitet. Derudover modnes man på Oure. Både som fodboldspiller og som menneske. Det er nogle vigtige og udviklende år man bruger her og det kan mærkes. Det er noget af det jeg bedst kan lide ved at være her. Man lærer at gå fra at være en af de yngste, til at blive en af de ældste og hvilke roller der medfølger.”
