KoldingQ og Brøndby er klar til pokalfinalen

0
1306

Lørdag eftermiddag spillede de fire semifinalister returkampe i pokalfinalen og ikke overraskende endte KoldingQ og Brøndby IF med at spille sig i finalen med to sikre sejre. Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen den 27. april, hvor finalen skal spilles. 

Af Andrea Signe Trolle

Lørdag kl. 13 skulle de to pokalfinalister findes i de to semifinalekampe, som stod mellem Odense Q og KoldingQ, samt VSK Aarhus og Brøndby IF. Men allerede forud for opgøret var det KoldingQ og Brøndby IF, som havde det bedste udgangspunkt, da de to hold havde vundet den første af to kvalifikationskampe.

I Odense skulle Kolding-spiller Esther Willems kun bruge to minutter før hun sendte KoldingQ tættere på finaledrømmen med sin scoring til 0-1. Denne scoring blev forøget af Signe Hansen Baatrup, der sikrede Kolding en 0-2 sejr i det 61’ minut.

I Aarhus fik Brøndby-spiller Ria Ôling sat sit mærke på kampen med to mål i henholdsvis 17’ og 34’ minut. Allerede inden pausen fik Brøndby afgjort kampen, da Olga Anthinen scorede til 0-3 efter 40 minutter spillet.

Dermed er der lagt op til et spændende finaleopgør mellem KoldingQ og Brøndby IF og hvis du allerede nu ved, at du vil ind og se finalekampen, så sæt kryds i kalenderen den 27. april, hvor finalen spilles.