DBU’s egen kvindekommission skyder med skarpt mod DBU. Fodboldunionen er mandsdomineret, forældet og har alt for lidt fokus på kvinder
Af Steen Trolle
Der bliver skudt med skarpt mod DBU i den rapport, som DBUs egen kvindekommission offentliggjorde mandag.
Kommissionen, som har tidligere statsminister Helle Thornings Schmidt som formand, kommer med forslag til, hvordan dansk pige- og kvindefodbold kan få et løft.
Et af forslagene lyder på, at der skal flere kvinder ind i DBUs ledelse. Den danske fodboldunion er nemlig voldsomt mandsdomineret i bestyrelsen, udvalg og ledelsen, og den har alt for lidt fokus på kvindefodbold, mener kommissionen.
”I både Norge og Sverige er fodboldforbundene meget længere i deres bestræbelser på at sikre en velbalanceret kønsfordeling i fodboldorganisationerne. Derfor fremstår DBU og dansk fodbold i dag som det mest forældede og bagudskuende af de nordiske fodboldforbund. Strukturerne i DBU er med til at begrænse udviklingen af pige- og kvindefodbolden, og det skal der laves om på,” skriver kommissionen.
Kommission: Mindst 30 procent kvinder i bestyrelsen
Konkret foreslår kvindekommissionen, at DBU indenfor et år vedtager en handleplan med en målsætning om mindst 30% kvinder i DBUs bestyrelse i senest 2025. Siden 1980 har der kun siddet to kvinder i bestyrelsen, og kun ni ud af 101 udvalgs- og faggruppemedlemmer er i dag kvinder.
Samtidig skal DBU hvert år uddele en pris til en klub i Danmark, der har gjort en særlig indsats for at styrke pige- og kvindefodbolden.
”DBU er som organisation i dag groft sagt synonym med herrefodbolden. Vi skal gøre op med den struktur og organisationskultur, der begrænser udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Danmark, og forandringen skal ikke blot ske i DBU, men også i klubberne,” skriver kommissionen i sin rapport.
Læs også: Kvindekommission: Disse 10 forslag kan styrke dansk kvindefodbold
Kvindelandsholdet får dårligere træningsvilkår
Ifølge Kvindekommissionen fører den massive dominans af mænd i ledelser og udvalg til, at kvinder og piger bliver overset – eller at de først prioriteres, når der er blevet taget hensyn til herrefodbolden. Det ses overalt – selv på landsholdet:
”Under Kvindelandsholdets forberedelser til EM-slutrunden i Holland i 2017 skulle holdet træne på Brøndby IF’s anlæg. Mens Herrelandsholdet automatisk får tildelt den bedste opvisningsbane til deres træningspas, måtte Kvindelandsholdet groft sagt stille sig til takke med en bane i træningsanlæggets yderste afkrog. Kvaliteten af banen var herefter. Dertil kom, at der i denne fase af forberedelser også var mangel på fysioterapi og lægehjælp. Ikke overraskende påvirkede de dårligere vilkår forberedelserne, ligesom de sendte et klart signal om, at Kvindelandsholdet ikke var lige så højt prioriteret som Herrelandsholdet,” skriver kommissionen.
”Uacceptabelt at seriedommere dømmer 3F Ligaen”
Kvindekommissionen skriver direkte, at ”DBU rimer ikke på Q”. Det ses også i tildelingen af dommere, som Kvindekommissionen er stærkt kritisk overfor:
”I dag lader DBU seriedommere dømme i 3F Ligaen, hvilket Kvindekommissionen finder uacceptabelt. Dommerne kan frit vælge, om de vil dømme kvindekampe, og det betyder, at der i dag er meget få dommere, der ønsker at blive påsat 3F Liga-kamp og andre pige/kvindekampe. Efter seks år som dommer i kvinderækken blev Frida Mark Klarlund Nielsen i 2016 den første kvinde nogensinde til at dømme i mændenes 2. division. Til sammenligning: Siden sommeren 2017 har en kvindelig dommer dømt kampe i den tyske Bundesliga,” skriver kommissionen, som opregner antallet af kvindelige dommere i Danmark til 80. I Sverige er der 248.
Kvindekommissionen har også kigget på, hvor mange penge, der sættes af til pige-kvindefodbold i sammenlignelige lande. Her får Danmark baghjul af lande som England, Norge, Frankrig og Spanien. Det engelske fodboldforbund bruger næsten tre gange så meget pr. pige og kvinde som DBU.
Status på sammenlignelige lande:
Du kan læse hele Kvindekommissionens rapport her.
Læs også: Kvindekommission: Disse 10 forslag kan styrke dansk kvindefodbold
