Grønt græs, guld og glade piger

0
1628
Glade U11-piger efter en fantastisk sæson

Grønt græs, guld og glade piger

Sæsonen er slut, medaljerne uddelt og pigerne har holdt sjove afslutninger. Nu er der dømt sommerferie og i Brøndbyernes IF er vi meget tilfredse med den udvikling, vi har set gennem hele sæsonen.

Flagskibet U18 har resultatmæssigt haft en sløj sæson, men der har været masser af fremgang at spore hos de hårdtarbejdende spillere. Nu venter en ny spændende sæson med et helt nyt trænerteam og en god blanding af ”gamle” og nye spillere, som vi præsenterer ved sæsonstart.

For de øvrige pigeungdomshold har det på alle måder været en imponerende sæson med flotte resultater  og fantastisk udvikling for både U16, U14, U12 og U11.  Der har været udfordringer undervejs – U12 har haft en turbulent sæson med trænerskift og U16 har med en meget ung trup spillet både U16 og Elite Øst, men har klaret skærene på bedste vis.

Stolte trænere og dygtige spillere

Vi har fanget et par af trænerne og spurgt, hvad de har været særligt glade for i sæsonen, der gik:

Ian Melhede er en stolt træner for U16-holdet:

”Det har været fantastisk at følge denne trup i det seneste år. Hver enkelt spiller har udviklet sig helt ekstremt meget som spillere og som individer. Det sidste halve år har truppen kun bestået af U15-spillere, men har alligevel vundet både U16-pokalen og U18 Eliteøst. Det er meget imponerende, og jeg glæder mig til at følge truppen i den kommende sæson,” siger Ian.

U14-holdet endte med fortjente guldmedaljer om halsen som vindere af U14 Øst 1 med en trup bestående af en god blanding af spillere fra årgang 2004 og 2005. Truppen har udviklet sig meget gennem hele sæsonen, både teknisk, fysisk, taktisk og mentalt. Det har imponeret træner Casper Møller:

”Pigerne har holdt et virkeligt højt niveau til træning, og evnen til at performe på højt niveau både til træning og kamp har været et nøgleord for os gennem hele sæsonen, og både udviklingen og resultaterne har været imponerende” fortæller Casper.

Også på U11 møder vi en glad træner:

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med et helt vildt spændende hold. Kampene har været en fornøjelse. Pigerne bruger hinanden og forstår at bakke hinanden op hele vejen. De overlap og sideskift, vi har trænet, bliver brugt i kampene, så det bliver underholdende at se på – og sjovt at være med til. Vi har vundet både efterårs- og forårssæsonen, så pigerne har også fået trænet jubelscener. Og det er altså også dejligt,” smiler træner Henrik Helleskov.

Har du lyst til at prøve dig selv af som spiller i Brøndbyernes IF?

  • U18: Kontakt cheftræner Lasse Petersen på telefon 28493659
  • U16: Kontakt cheftræner Ian Melhede – thementalgame@outlook.dk
  • U14: Prøvetræning mandag, tirsdag og torsdag i uge 30 og 31 kl. 10.00 – 11.30.
    Kontakt cheftræner Casper 28775106 – camo@brondbyif.net
  • U13: Åben træning i uge 27-28 – mandag og torsdag 18-19.30.
    Kontakt Henrik Worsøe – hewo@brondbyif.net
  • U12: Åben træning i uge 31-32. Kontakt Henrik Helleskov Duus – Hehe@brondbyif.net