Rekordstort publikum så Brøndby vinde returkampen i Champions League over Juventus
Foran hele 8531 tilskuere spillede Brøndby sig onsdag aften videre til 1/8-finalen i kvindernes Champions League. Efter 2-2 i den første for to uger siden vandt Brøndby 1-0 hjemme og er dermed videre med en samlet målscorer på 3-2.
Nicoline Sørensen stod for dagens mål, da hun 33 minutter inde i kampen sendte et fladt spark forbi Juventus’ målmand. Forinden havde italienerne haft flere muligheder, men derefter sad Brøndby på begivenhederne og i slutfasen havde hjemmeholdet flere muligheder.
Brøndby havde inviteret klubber og fans fra hele Østdanmark til at overvære kampen på Brøndby Stadion, og de 8531 tilskuere udgjorde ikke bare en festlig ramme, det var samtidig også rekord for en klubkamp mellem to kvindehold i Danmark.
Mens Brøndby er videre, så er Fortuna Hjørring ude. Fortuna tabte den første kamp mod Fiorentina med 2-0 for to uger siden og i returkampen onsdag i Hjørring blev det til et nederlag på 0-2.