Fortuna Hjørring og Team OdenseQ fortsat i front i U18 DM

0
1014

Efter weekendens spillerunde i landets bedste række for U18 piger er det stadig Fortuna Hjørring og Team Odense Q, som ligger i toppen af ligaen. Fortuna Hjørring hev en sejr på 0-5 med hjem fra BSF, og Team OdenseQ scorede hele 7 mål, da de på udebane vandt 0-7 over Silkeborg IF Q. 

Af Signe Holt Andersen

De to tophold i U18 DM, Team OdenseQ og Fortuna Hjørring, fik igen hevet 3 point med hjem i lørdagens spillerunde. Dette betyder, at de 2 hold deler førstepladsen i ligaen – dog har Odense Q spillet en kamp mere end Fortuna Hjørring. Fortuna Hjørring skulle på udebane møde BSF, og her blev det til en sejr på 0-5.

Team OdenseQ var lørdag oppe imod Silkeborg IF Q på udebane, og her hev fynboerne en sejr på hele 0-7 med hjem. På topscorerlisten er det Sofie Bruun Bredgaard fra B93, som fører listen med 9 mål. Nummer 2 på listen er Lærke Dreyer fra Brøndby med 8 scoringer, hvoraf 5 af målene blev scoret i weekendens kamp mellem Brøndby og Vildbjerg, som endte med en 7-1 sejr til Brøndby.

I lørdagens øvrige kampe var der også masser af mål på menuen. FC Nordsjælland slog Team Viborg med 4-1, og Lyseng hev en 0-5 sejr med hjem fra Aab. Sidste sæsons guldvindere fra KoldingQ fortsatte også sidste sæsons gode takter, da de på udebane slog B93 med 1-5.