VB havde succes med fællestræning

0
1298

At træning på tværs af årgangene er en fremragende idé, fik man i Vejle Boldklub bevis for i denne uge, da piger fra tre afdelinger havde en herlig træningsaften

KLUBNYT

Af: Ole Kristensen, Vejle Boldklub

VB Parkens spritnye kunstgræsbane lagde rammer til, da  45 pigespillere fra U-14, U-16 og U-18 havde fællestræning.
Selv om pigerne er elitefodboldspillere, skal der også fokuseres på det sociale aspekt på tværs af holdene, og det var et af hovedformålene med dagens fællestræning. Pigerne havde masser af humør på, og det blev til en rigtig god omgang træning med afsluttende hygge omkring æbleskiver og kakao i klubhuset.
Det var tre fantastiske timer med intensitet og højt humør, og tiltaget vil helt sikkert blive gentaget!
Både U-14, U-16 & U-18 pigerne nød det til fulde og syntes, det var et super arrangement, som alle trods aldersforskellene fik noget ud af.

Har du også lyst til at spille i VB? – så har du nu muligheden, se mere her: https://www.fodboldforpiger.dk/2018/11/aaben-traening-i-vejle-boldklub/?fbclid=IwAR0k3FJN1fycLY6ft8KIUUk8-F94e4gfvhcz80XUILxhJ5MN02oJMWFW6yM