Målmandshandskerne bliver trukket på, når 22-årige Naja Bahrenscheer stiller sig ind på BSF’s mål. Målmandspositionen har hun siddet på siden teenageårene. Og her har hun det bedst, når hun er kampafgørende.
Af Camilla Bergholm
Dommeren kigger ned mod de to banehalvdele. Han kigger hen over markspillerne og ned mod målet. Den ene keeper rækker en hånd i vejret og viser, at hun er klar. Det samme gør keeperen i modsatte ende. De er begge klar. Kampen fløjtes i gang.
Den situation kender 22-årige Naja Bahrenscheer, der vogter målet hos BSF’s 3F Liga-hold. Og selvom hun står i målet og har en lidt anden position på banen end de andre markspillere, kan alle spillere på holdet nok godt nikke genkendende til følelsen af at ville have afgørende betydning.
”Det er sjovest at være kampafgørende. På samme måde som en angriber må have det, når hun scorer det afgørende mål, på samme måde føles det at have en afgørende redning. Så på den ene side er det bedste at være en del af et hold, men stadig alligevel at være lidt alene, når alt kommer til alt. Og så at kunne have så meget individuel træning og virkelig forfine forskellige ting i sit spil,” siger Naja Bahrenscheer om det bedste ved målmandsgerningen.
“Det værste er at lave fejl”
Hun ved, at hun har et stort ansvar, når hun trækker målmandshandskerne på. Derfor er det værste også, når hun laver fejl.
”Lige så fedt det kan føles at være kampafgørende, lige så skyldig kan man føle sig, hvis man laver fejl. Det værste, jeg ved, er at skuffe mine holdkammerater, da man typisk er ene og alene om at lave fejlen,” fortæller hun.
Dog sker der fejl. Det gør der på alle pladser på banen. Det er også hårdt, når det sker for BSF-keeperen. Men hun ved, hvad hun er nødt til at gøre for at komme tilbage i kampen
”Det eneste, man kan gøre, er at glemme fejlen i kampen og ikke lade den påvirke sit spil resten af kampen. Så kan man altid kigge på det bagefter og forsøge at rette det, så det ikke sker igen. Så man kan ærgre sig i momentet, men lige så snart bolden triller igen, må man glemme det og forsøge at spille selvsikkert resten af kampen. Også så modstanderen ikke tror, at man er helt slået ud,” fortæller Naja Bahrenscheer.
Svage ankler førte til en målmandspost
Inden Naja Bahrenscheer satte sig fast på målmandsposten, spillede hun et par år, hvor hun skiftedes til at være markspiller og målmand. Hun endte dog i teenageårene med at indtage målmandspladsen og sige farvel til marken.
”Dengang tror jeg mere, det var min daværende træners forslag, end det var min egen idé. Jeg havde en tendens til let at vrikke om på mine ankler. Som keeper er man involveret i færre fysiske dueller i løbet af en kamp, end man er som markspiller. Og så viste det sig, at jeg kunne finde ud af det. Det gjorde det selvfølgelig sjovere at fortsætte på den position,” fortæller hun.
BSF-spilleren har nu skabt sig en masse erfaring, der også har givet hende en plads i Danmarks bedste kvindefodboldliga. Derfor ved hun også, hvad det kræver at være en god keeper.
”Jeg tror først og fremmest, det kræver en stærk psyke. For alle på banen kommer til at lave fejl, der koster. Typisk så koster det bare lidt mere at lave fejl som keeper. Så jeg tror, at man skal trives med det pres og ansvar. Og så kræver det selvfølgelig en god portion flair for spillet, at være forudseende, modig, positionere sig og altid være opmærksom, selvom man måske ikke har rørt bolden i 89 minutter,” siger hun.
“Alle på banen kommer til at lave fejl, der koster. Typisk så koster det bare lidt mere at lave fejl som keeper”.
Naja Bahrenscheer drømmer om flere kampe på landsholdet
Fodbold fylder meget for Naja Bahrenscheer. Derfor har hun også udviklet flere fodboldrømme. Drømmen om at prøve kræfter på A-landsholdet er allerede blevet opfyldt. Men hun fortsætter med at drømme.
”En af mine store drømme var at få debut på A-landsholdet. Så da den drøm blev indfriet, så er det nu at få flere kampe og se hvor langt, jeg kan drive det,” siger den 22-årige fodboldspiller.
Udover store drømme har Naja Bahrenscheer også et godt råd til nuværende og kommende målvogtere:
”Jeg tror på, at man bliver bedst, hvis man er glad og synes, at det er sjovt at træne og spille kampe. Så selvom det i perioder ikke er sjovt, så kommer der altid en periode bagefter, hvor man bliver mindet om, hvorfor det er, man spiller fodbold – og det er, når det er sjovt. Så selvfølgelig er det en fordel, hvis man kan få målmandstræning i så ung en alder som muligt og alt muligt andet, der kan optimere og udvikle det talent, man nu engang har, men det skal være sjovt at spille fodbold. Det er lysten, der driver værket,” slutter den unge målvogter.
”Jeg tror på, at man bliver bedst, hvis man er glad og synes, at det er sjovt at træne og spille kampe”.
