På lørdag tørner de fire tilbageværende hold sammen i Sydbank Kvindepokalen, når der skal spilles semfinaler. Som en gentagelse fra finalen sidste år mødes Brøndby og KoldingQ, mens VSK Aarhus og Fortuna Hjørring møder hinanden i den anden semifinale.
Af Camilla Bergholm
Fire hold er nu klar til semfinalerne i Sydbank Kvindepokalen. Det drejer sig om Brøndby, KoldingQ, VSK Aarhus og Fortuna Hjørring.
Semfinalerne spilles som dobbeltopgør. Den første semfinalerunde spilles allerede i denne uge, hvor Brøndby på lørdag tager imod KoldingQ klokken 15. De to hold mødte hinanden sidste år i finalen, hvor Brøndby tog sejren med 3-0.
På lørdag byder VSK Aarhus op til dans, når de skal møde Fortuna Hjørring. Det sker klokken 15:45.
Anden runde af semifinalerne spilles lørdag den 9. marts klokken 15, hvor KoldingQ møder Brøndby, mens Fortuna Hjørring møder VSK Aarhus søndag den 10. marts klokken 14.
Flere gengangere blandt semifinalisterne
Semifinalerne er faldet på plads efter, at Brøndby vandt over Odense Q i fjerde runde af pokalkampen. Det gjorde de med en 5-1 sejr. VSK Aarhus vandt 2-1 over Næsby, mens Fortuna Hjørring fik en storsejr over Sundby på 5-0. KoldingQ skaffede sig en plads i semifinalen ved at vinde over FC Thy-ThistedQ med 2-0.
Sidste år var det også VSK Aarhus, Brøndby og KoldingQ sammen med Odense Q, der var i semifinalen. Det er derfor et gensyn med flere af holdene fra sidste år. Det bliver derfor spændende, om det ender med et opgør mellem de to top-hold i 3F Ligaen, eller om VSK Aarhus og KoldingQ kommer til at drille de to hold. Det bliver også interessant at se, hvordan holdene står internt i forhold til sidste års semifinaler og finale.
Allerede i sidste uge sagde KoldingQ’s cheftræner, Peter Pedersen, til Fodbold For Piger, at holdets mål er en finaleplads i Sydbank Kvindepokalen. De næste kampe vil derfor vise, om det mål kan indfries.