Ved Efterskolernes DM i efterskolefodbold vandt pigerne 2-1 i finalen over Vejle
Af ISI Idrætsefterskole
1. halvleg dominerede Vejle med godt spil, men i slutningen af halvlegen ændrede vi et par spillepladser og kom tilbage i kampen. Ved starten af 2. halvleg kom pigerne ud med et helt andet udtryk og fik stoppet Vejles centrale opspil. Gennem fight og tro på muligheder ændrede pigerne kampen og stod dermed med DM-pokalen.
Morgenen startede ellers med sygdom for to af pigerne, som desværre ikke kunne spille hverken semifinalen eller finalen, men pigerne blev aldrig rystet af diverse benspænd og holdt hovedet koldt med den gode bredde i truppen.
Det har været kulminationen på et godt forløb med alle fodboldpiger i løbet af året, hvor de konstant har været drevet af nysgerrighed i udvikling. DM-guldet er en fælles sejr for linjen, som hver dag er kommet til undervisning og træning på efterskolen og i klubberne med stort engagement. Ligeledes har pigernes formået at balancere seriøsitet og sjov, således udvikling og fodboldglæde har været drivkraften.
Tak til Aabybro Efterskole for et flot afholdt DM. Tak til forældre for flot fremmøde og opbakning. Tak til Ikast FC og Vildbjerg SF for samarbejdet. Og endelig tak til pigerne for en fantastisk tur og endnu en gang tillykke med det flotte resultat, som har bragt ISI i top 3 fem år i træk ved DM i efterskolefodbold med hele tre 1. pladser.