Pointdeling i midtugekampen

0
1717
Sophie Gravesen fra FC Thy Piger - Skyum

U18 DM-ligaen er for alvor sparket i gang, og i onsdags var der et spændende opgør mellem Aab og FC Thy Piger-Skyum på programmet. Kampen endte uafgjort, men allerede i den kommende weekend er der igen mulighed for at få flere point på kontoen.

Af Signe Holt Andersen

Onsdag aften mødtes AaB og FC Thy Piger – Skyum i en spændende midtugekamp. Begge hold kunne gå fra banen med 1 point efter et resultat på 1-1. AaB tabte i sidste uge til Fortuna Hjørring, mens FC Thy Piger – Skyum slog Viborg Q.

Efter 24 minutters spil bragte Camilla Hastrup Larsen AaB foran med 1-0. Det så ud som en smal AaB-sejr i lang tid, men efter hele 92 minutters spil sikrede Sophie Gravesen 1 point til udeholdet, da hun sparkede bolden i kassen.

Allerede i den kommende weekend skal begge hold i spil igen. Pigerne fra Thy tager imod FC Nordsjælland, mens AaB skal op imod Kolding Q. Udover disse kampe, så skal der spilles yderligere 4 opgør – dvs. at alle hold skal i kamp på nær Team Odense Q, som er oversidder.

Kampprogrammet for den kommende weekend ser således ud: 

Lørdag kl. 13.00: Brøndby vs Varde

Lørdag kl. 13.30: Viborg Q – Fortuna Hjørring

Lørdag kl. 15.00: Aab vs Kolding Q

Lørdag kl. 15.00: FC Thy Piger- Skyum vs FC Nordsjælland

Søndag kl. 13.00: IF Lyseng vs Silkeborg IF Q

Søndag kl.13.30: B93 vs Vildbjerg

Flere af ligaens hold spillede desuden kamp i pokalturneringen vest i onsdags – og her blev der scoret et hav af kasser. Resultaterne kan ses her:

Bangsbo Freja (Kval/801) – Fortuna Hjørring (DM): 0-19
Ans IF (Kval/803) – Silkeborg IF Q (DM): 0-7
Varde IF (DM) – KoldingQ (DM): 0-3
ASA, Aarhus (Kval/805) – IF Lyseng (DM): 1-18