Ti skæve til Caroline Rask

0
2272
Fortuna Hjørring har forlænget med to spillere. Foto: Finn Lassen.

Caroline Rask træder på lørdag ud på grønsværen på Nord Energi Arena. Det gør hun med den hvid-grønne Fortuna Hjørring-trøje trukket over hovedet. Men vidste du, at hun godt kan lidt fodboldspilleren Sherida Spitse, og at hun er glad for Pepsi Max? I den kommende artikelserie vil vi lære flere af spillerne i Gjensidige Kvindeliga bedre at kende.

Af Camilla Bergholm

1. Hvilket nummer ville du sætte på som det første, hvis du fik ansvaret for musikken i omklædningsrummet?

Så skulle det nok være “Leva Life” med Byggis & Mackan. Jeg hørte den meget i sommerferien, så den forbinder jeg med sommer, hygge og god stemning.

2. Hvad vil du helst blive bedre til fodboldmæssigt?

Jeg vil gerne score flere mål 😉 Men derudover arbejder jeg med min placering defensivt.

3. Har du nogen rutiner, du udfører inden en kamp?

Nej, det har jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg kan godt lide at komme ud og lege lidt med bolden, inden opvarmningen starter. Tit jonglerer jeg og laver pancakes med blandt andet Møller, Sara Holmgaard og Snerle.

4. Hvis du ikke spillede fodbold, hvilken sportsgren havde du så kastet dig over?

Så havde jeg nok spillet håndbold eller badminton.

5. Hvilken fodboldspiller ville du allerhelst spille sammen med?

Årh, der er mange 😉 Men én af dem kunne være Sherida Spitse fra Holland. Hun er god med bolden, vil gerne spille meget og i pressede situationer. Det kan jeg gode lide.

6. Hvordan vil dine venner beskrive dig?

Jeg tror – og håber -, at de vil beskrive mig som loyal og sjov 😉

Caroline Rask i kamp. Foto: Finn Lassen.

7. Hvilken rolle har du på dit hold?

På banen er jeg spilfordeleren og den, der skal binde det hele lidt sammen. Udenfor banen kan jeg godt lide at snakke lidt med alle.

8. Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?

Pepsi Max, et køleskab til min Pepsi max og min telefon 😉

9. Når du ikke er på træningsbanen, hvor kan man så finde dig?

Så er jeg ude og opleve noget. Jeg er hjemme hos min familie og besøger mine venner i ind- og udland. Og nogle gange ligger jeg også bare på sofaen og ser en serie.

10. Hvad er dit bedste fodboldminde?

Jeg har mange rigtig gode minder. Debut på både U16-landsholdet, førsteholdet i Fortuna og på A-landsholdet er rigtig højt oppe på listen. Men mit bedste minde er, da jeg startede inde i VM-kval kampen mod Ungarn på Viborg Stadion i 2019. Da jeg stod der, og der var et fyldt Energi Viborg Arena, som sang med på nationalmelodien, der skulle jeg lige synke en ekstra gang. Det var stort.