Et straffespark er en kunst de færreste mestre, og selv den bedste skytte kan pludselig blive grebet af nervøsitet og sende bolden forbi målet eller lige i favnen på målvogteren. FODBOLD FOR PIGER har undersøgt om der findes nogle strategier, der kan sikre, at bolden ender direkte i målet.
Af Sophie Dyrekær Gudsøe.
Alles øjne hviler på dig, mens du placerer bolden på den lille hvide plet midt i feltet. Du træder nogle skridt tilbage og høre dommerens fløjte; dit signal på, at du må skyde. Du ser målvogteren stå og trippe på stregen. Du kan føle spændingen i luften og dine holdkammeraters tilbageholdte åndedrag. Presset hviler udelukkende på dine skuldre, tænker du, da du løber mod bolden, sparker og sender den direkte i favnen på det modsatte holds målvogter.
Et straffespark er ikke blot et godt vristspark placeret i krydset eller en hård inderside nede i hjørnet. Det er et psykologisk spil, hvor selv de bedste og mest erfarne måltyve pludselig brænder.
Findes der mon nogle strategier som sikre, at bolden ender i målet?
Det har flere forskere selvfølgelig spekuleret i, og de er kommet frem til flere forskellige hypoteser. For at se om hypoteserne holder i virkelige situationer, har forskeren Philip Furley og hans kollegaer sammenlignet med straffesparkskonkurrencerne under både VM og EM mellem 1984 og 2012. Studiet blev publiceret i Journal Of Sports Sciences i 2016, samtidig er det værd at nævne, at undersøgelserne har taget udgangspunkt i mandlige fodboldspillere.
Furleys to hypoteser
Der var især to hypoteser, som forskeren (Furley) ville afprøve, og han fik to uafhængige observatører til at gennemse straffesparkene og inddele resultaterne, uanet om formålet bag opgaven.
Furleys ene hypotese var, at hvis sparkeren rettede sin opmærksomhed mod den forsvarende målvogter, var der større risiko for, at målvogteren ville redde bolden.
Det viste sig, at der godt kunne være noget om snakken. I 132 af 306 straffespark mente observatørerne, at skytten så på målvogteren, og i disse tilfælde blev 25,5% af skuddene reddet, mens der kun blev reddet 13,9% skud, når skytten ikke så på målvogteren.
Den anden hypotese gik ud på, at den forsvarende målvogter kunne distrahere sparkeren før straffesparket og dermed redde oftere.
Her noterede man sig, at redningsprocenten blev mere end 10% højere, når målvogteren distraherede spilleren.
Undgå at se på målvogteren
”Med udgangspunkt i vores fund anbefaler vi, at straffesparksskytten undgår at se på målvogteren, eftersom det kan føre til skud, som går mere mod midten,” skrev Furley i en mail til forskning.no tilbage i 2016.
Hvilket stemmer godt overens med tidligere forskning, som har vist, at det mest optimale for sparkeren er at lade som om målvogteren ikke eksisterer. Sparkeren har nemlig væsentlig lettere ved at lade sig distrahere af målvogteren, når sparkeren er under højt pres. Samtidig er det påvist, at hvis man ser på målvogteren, er der større risiko for, at bolden følger blikket og havner lige midt i målvogterens favn.
I videoen nedenfor ses et godt eksempel på en spiller, der får kigget lidt for meget på målvogteren.
Dermed er der også tricks som målvogteren kan gøre brug af for at distrahere. En anden undersøgelse af Journal Of Sports Sciences fra 2010 viste nemlig, at hvis målvogteren brugte lang tid på at komme ind i målet, faldt straffesparksskyttens præstation markant. En måde for sparken at tage ”styringen” tilbage på, kunne være at gå frem til bolden og ”starte på nu”.
Konklusionen på undersøgelserne er dog, at der ikke findes en nøjagtig opskrift på det perfekte straffespark, men det er en god idé at holde sig til en bestemt rutine, hvis man har opbygget sådan en. Hvis ikke, er det klogt at fokusere på sparket, hvor i målet man vil have bolden til at gå ind, og ikke bruge for meget energi på at forsøge at aflurer målvogteren.
Prøv om du kan lurer nogle tricks, mens du genser det danske kvindelandshold spille sig i EM-finalen 2017 efter et intenst straffesparksopgør mod Østrig her.
Du kan læse mere om de to studier her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27292083
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/02640414.2010.484068
