U18 DM’s fanside deler jævnligt indhold til fodboldinteresserede. Det kommer både fra klubber og andre medier, men noget er også egenproduceret. Intentionen er at skabe et overblik over nyheder fra landets bedste U18-liga.
Af Charlotte Stentebjerg
Over tusind mennesker følger med på facebooksiden ’U18 Piger DM fanside,’ når der jævnligt bliver delt nyheder fra landets bedste U18-liga.
Fansiden er stiftet af Michael Bank Weltz, der også i dag er den eneste mand, som styrer de forskellige platforme. Med en baggrund indenfor kommunikationsbranchen og døtre i sporten var det oplagt for Michael at oprette et socialt medie, der samlede alt information om U18 DM. Selvom hans piger ikke længere spiller i ligaen, deler han stadig ofte nyheder om den på forskellige platforme som Facebook, Instagram, Youtube, og så har han også startet et podcast.
”Jeg sad ofte selv og rodede rundt på mange forskellige klubsider, når jeg skulle læse nyheder om U18 DM, så jeg savnede ét sted, jeg kunne læse det hele på. Og så måtte jeg jo selv starte det.”
Udover at dele U18 DM-indhold deler han også indhold om ungdomslandshold, da han opdagede, at mange af følgerne på siden også havde en stor interesse for dem.
”Det gav jo meget god mening at begynde at fokusere på ungdomslandshold også, for mange af spillerne er jo U18 DM-spillere,” siger han.
“Jeg fik hurtigt ideen om at indsamle alt det materiale, som klubberne selv skrev om U18DM, så man ikke behøvede at gå 14 forskellige steder hen.”
Startede med at dele indhold for BSF
Da hans egne piger begyndte at spille fodbold på eliteniveau i BSF, kom han hurtigt til at stå for mediedækningen. Fra 2014-2018 havde han ansvaret for artikler og klubbens kommunikation, mens han også leverede indhold til FODBOLD FOR PIGER.
”På det tidspunkt jeg startede, var der ingen ordentlig facebookside, der dækkede 3F-ligaen, som det hed dengang. Jeg prøvede at kontakte kvindedivisionsforeningen, men de ville ikke lege med mig.”
Da han lige havde startet sit eget firma Klubkommunikation.dk, hvor han dertil udvalgte en ’case’, som han kunne prøve sit arbejde af på. Hans egen datter spillede på daværende tidspunkt U18 DM, og da kvindedivisionsforeningen i første omgang afviste et samarbejde, var det oplagt for Michael at prøve kræfter med U18 DM.
”Jeg fik hurtigt ideen om at indsamle alt det materiale, som klubberne selv skrev om U18DM, så man ikke behøvede at gå 14 forskellige steder hen.”
Den økonomiske fortjeneste, han direkte tjener på platformene, er ikke-eksisterende, og derfor har han ikke følt sig presset af coronasituationen – tværtimod.
Farverne på illustrationerne skal være genkendelige for ligaen
Michael har også oprettet egen illustration for siden, som, han håber, kan være med til at gøre siden genkendelig.
”Jeg ville gerne skabe et genkendeligt farvetema for min side og for ligaen. Pink var for stereotypt, og mange piger er træt af, at det altid er den samme farve, der skal repræsentere dem.”
Han valgt derfor at lave en illustration med tekst, farven lilla, og at smide et hjerte over som et mærke for ligaen.
Flere klubber, der spiller med i U18 DM-ligaen, har også taget farverne til sig. Så sent som i torsdags, valgte FC THY piger at gøre brug et element fra fansiden:
KLUBNYR FC THY PIGER | FACEBOOK: Hilsen fra formanden og omtale af U18 DM licensen. (Dejligt at se grafik fra fansiden her brugt lokalt i video fra FC Thy Piger)
Slået op af U18 Piger DM fanside i Torsdag den 7. maj 2020
”Selvom jeg har lavet en illustration, som jeg håber klubberne tager til sig, går jeg ikke synderligt op i at promovere siden.”
Derfor betaler han ikke annoncepenge, men deler gerne siden diverse steder. Interessen skal komme gennem det, han kalder en ”organisk interesse” mellem ham selv og følgere, hvor folk selv kan opsøge de forskellige platforme og dele eller like indhold, fordi de selv har fundet det af ren interesse.
På den måde undgår man ifølge ham også, at der eksempelvis ikke kommer nedgørende kommentarer fra mænd, der ikke er interesseret i sporten, som han nogle gange ser ske, når store medier som DR eller TV 2 Sport deler indhold om kvindesport.
”Så sikrer man, at det kun er dem, der faktisk går op i sporten, der følger med.”
Producerer også eget indhold
Hovedidéen lå egentlig i, at Michael blot skulle videregive det, som klubberne skrev. Til at starte med, var det derfor kun klubopslag, der blev delt på siden. Men sidste år kom han på den idé at oprette et podcast, som han også kunne dele på siden.
Idéen var i første omgang ikke at ringe til trænerne, men til folkene bag U18 DM-ligaen.
”Der er så mange interessante folk, der er rundt om ligaen. Blandt andet var der en spændende video-mand i Odense, som altid optog og redigerede alle kampe, og en far i Hjørring, der havde lavet en fanside. Det var sådan nogle typer, jeg gerne ville snakke med.”
Hør U18 Piger DM fansides podcast om processen, man skal igennem, når man søger U18 DM-licens, her:
Udover at lave podcast producerer Michael også indhold til siden ved at lægge op til debatter, oprette begivenheder og skrive opslag – eksempelvis ved at følge dækningen af U18 DM-licensen.
”Jeg arbejder med en proces, der hedder ’før, under og efter’. Det har været oplagt at gøre med U18 DM-licens-tildelingen, hvor jeg selv kontaktede DBU for at høre mere om, hvem der blandt andet havde søgt.”
Vi er vilde med fodbold mødre, så giv din mor lidt ekstra opmærksomhed i dag.Mon ikke mange fodbold mødre tænker sådan…
Slået op af U18 Piger DM fanside i Søndag den 10. maj 2020
Udover facebooksiden kan du følge med på Instagram, Youtube, Twitter og Soundcloud.