MIT EFTERSKOLELIV: Anna Burgdorf Madsen, Vejle idrætsefterskole

0
2858

Overvejer du at tage på idrætsefterskole? I serien MIT EFTERSKOLELIV fortæller fodboldspillere fra en række af landets bedste idrætsefterskoler om efterskoleliv, fodboldtræning og valg af skole. I dag: Anna Burgdorf Madsen, Vejle idrætsefterskole

NB: Anna har besvaret spørgsmålene i marts, inden coronakrisen

Navn: Anna Burgdorf Madsen
Alder: 17 år.
Hjemby: Bisholt
Efterskole: Vejle idrætsefterskole
Klub / række: KoldingQ U18 DM
Position på banen: Midtbane

Derfor valgte jeg at tage på efterskole:

Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg gerne ville møde en masse nye mennesker, og opleve fælleskabet, der er på en efterskole. Jeg har også valgt at tage på efterskole, for at jeg kan spille mere fodbold og udvikle mig som spiller.

Derfor blev det Vejle idrætsefterskole:

Jeg har valgt Vejle idrætsefterskole fordi at jeg på den måde kan kombinere fodbold, og efterskole på samme tid. Jeg har også valgt det, fordi jeg synes det passer godt til mig i forhold til, hvad jeg synes en efterskole skal indeholde.

Vejle Idrætsefterskole set fra oven.

Det bedste ved at være på efterskole:

Jeg synes det bedste ved at gå på efterskole er, at man lærer en masse nye mennesker at kende, og man lærer en masse om sig selv. Jeg har fået en masse nye venskaber for livet.

Nævn en stor oplevelse fra dit år på efterskolen:

Der har været mange sjove oplevelse. Den bedste oplevelse, må nok være vores skitur til Østrig. Det var en vildt sjov, og anderledes måde at være sammen på. På skituren stod vi ikke kun på ski, men vi spillede også ishockey, skiskydning og mange andre sjove ting.

Johanne Guldbæk Pedersen og Anna Burgdorf Madsen.

Hvordan bor I – og hvordan går det?

Vi bor på gange med 2-mands værelser, 3-mandsværelser, 4-mandsværelser og så er der nogle drenge der bor på 6-mandsværelser. Jeg boede først på 4-mands værelse, og bor nu på 2-mands værelse, da man skifter roomies 2 gange, så man bor på 3 forskellige værelser. Det har og er meget lærerigt at bo med andre, da man lærer at tage hensyn, og få en hverdag til at fungere sammen. Man lærer også at tage de konflikter der nu må være, og løse dem på en fornuftig måde, så man kan få det til at fungere, nogle gange kan det være vanskeligere end andre.

Johanne og Annas værelse på VIES.

Hvordan kombinerer du klubfodbold og efterskole?

Jeg træner som sagt 2 gange eftermiddagstræninger i Kolding om ugen, og 4 morgentræninger om ugen. Det fungerer godt for mig at komme hjem i min klub 2 gange om ugen for at træne. I de 4 morgentræninger, bliver der taget hensyn til vores klubtræninger og kampe, så vi ikke overbelaster os selv.

Fodboldtræningen på efterskolen – hvad har den givet dig?

På efterskolen har vi 5 træningspas om ugen. Vi har fodboldtræning mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Hver anden fredag har vi yoga i stedet for teknisk træning. Ud over det har vi styrketræning hver mandag, om eftermiddagen. På Vejle idrætsefterskole har vi tre testrunder om året, hvor vi bliver testet i: spring, træk, agility, sprint og yoyo test, hvilket gør at vi kan følge vores udvikling, i de forskellige ting. Fodboldtræningen på efterskolen har givet mig mange ting. Jeg har især udviklet mine fokusområder, som blandt andet har været løb og skud.

En pause i træningen

Din plan efter efterskolen:

Efter efterskolen er planen at tage en STX på Horsens statsskole, hvor jeg er kommet ind på sportscollege, så jeg dermed stadig kan forsætte med morgentræning et par gange om ugen.

Hvad vil du sige til andre fodboldspillere, der overvejer at tage på efterskole?

Jeg synes man skal overveje at tage på efterskole, da det giver en rigtig mange gode ting. Jeg synes man skal snakke med ens træner om det, så man finder en god løsning, der gør at man kan kombinere fodbold på højt niveau og efterskole. Det giver en masse gode ting at være på efterskole, og man lærer en masse om sig selv, og man udvikler sig rigtig meget, både fodboldmæssigt, og personligt, så derfor vil jeg helt klart
anbefale at tage på efterskole.