SIF Q og Varde IF mødes i den yngste pokalfinale under DBU Jylland

0
2193
SIF Q U13

Af Jan Christian Hansen, SIF Q

KLUBNYT

Når Varde og SIF Q møder hinanden i næste uges pokalfinale har holdene tilsammen sendt 7 hold ud af pokalturneringen. Begge hold har mødt god modstand undervejs. Der har været tale om jævnbyrdige og spændene kampe, hvor udfaldene ikke har været givet på forhånd. Varde har vundet alle deres kampe med 1 mål, mens SIF Q har været lidt mere effektive foran mål og scoret 2 mål mere end deres modstandere.

Holdene har tilsammen scoret 25 mål, mens der er gået 13 mål. Så der vil være basis for mange mål i finalen.

SIF Q Træner, Jan Hansen udtaler:
Det er altid noget særligt, når man står i en finale. Det giver en nerve og en intensitet, som spillerne sent vil glemme. Uanset, om man kommer fra SIF Q eller Varde, så skal man huske at nyde kampen. Det bliver måske til en ”ones in a lifetime” oplevelse. Vi glæder os til kampen og håber på at få en lige så flot opbakning til kampen, som ved semifinalen!”

For SIF Q spillerne er det yderligere historisk, hvis de vinder. For så vil de være det første SIF Q hold, som tager en pokal med hjem.

Varde har en god tradition for finaler og huskes nok bedst for den sidste store finale mod Brøndby i de voksnes rækker i DBU pokalen. Det er helt sikkert, at Vardepigerne gerne vil vise de voksne, hvordan vinderpokalen ser ud.

Holdene har i øvrigt mødt hinanden i en træningsturnering i Thy. En kamp som var meget jævnbyrdig og Varde vandt knebent. Der er ingen tvivl om, at det bliver en spændende kamp i uge 26. Kampen afvikles på Give stadion d.24/6 kl.19.00.