Goal Station Træning på BGI – effektivt, intensivt og sjovt! BGI Goal Station Days åbner igen

0
2278

Vil du teste et træningssystem, der ikke bare er effektivt, intensivt og hårdt, men også SJOVT? Kom til Goal Station træning i BGI akademiets to Goal Stations, når BGI Goal Station Days åbner igen. Første træning er den 6. november.

Goal Station træning giver ideelle betingelser for at udvikle dig og komme ud og lege med bolden med synlige resultater til følge. Resultater, som du selv kan følge med i, i den tilhørende app.

BGI Goal Station Days er for alle, der vil udfordre sig selv med intensiv individuel træning, hvor der virkelig er mulighed for at rykke sig. Træningspassene er tilrettelagt med fokus på individuelle tekniske færdigheder, og du får mulighed for at træne det, som netop du skal blive bedre til.

Træn i BGI akademiets Goal Stations og se din udvikling fra gang til gang

BGI Goal Station Days
Goal Station træning foregår i efterskolens to Goal Stations og tilhørende område med bl.a.cutting zone, interaktiv sparkevæg, 360 graders arena, pannabane og Goal Station Light.

Deltager du i flere Goal Station Days, vil du kunne sammenligne dine resultater fra gang til gang. Goal Station App’en hjælper dig med at forbedre dit talent, holder dig motiveret og guider dig til at blive en (endnu) dygtigere fodboldspiller.

App’en indeholder forudindstillede programmer til både individuel- og hold-træning, men det er også muligt at lave personlige programmer med særlige fokusindsatser.

BGI Goal Station Days – åbent for alle

Aftentræning i BGI akademiets Goal Stations foregår på efterskolen BGI akademiet syd for Horsens. Efterskolen råder over to Goal Stations og et aktivitetsområde imellem med interaktiv sparkemur, pannabane, 360 arena mv. Alle kan tilmelde sig træningen, der foregår om aftenen fra kl. 17.30-18.45 på en række udvalgte dage henover året.

Goal Stations træning kræver tilmelding

Tilmelding foregår via BGI akademiets website. Her kan du også læse mere om aftentræning i de to Goal Stations. Goal Stations’ App skal downloades inden træning.

Pris for Goal Station træning på BGI akademiet

Prisen for en træning i Goal Stations er kun 200 kr. pr. gang.

Se mere på BGI akademiets website under BGI Goal Station Days.

eller læs den tidligere artikel om BGI Goal Station Days på fodboldforpiger.dk her

Læs mere om Goal Station træning på BGI

Du kan læse mere om efterskolen BGI akademiet og deres fodboldlinje her