SEJREN BLEV VALSET HJEM

0
1003

Assens FC – Strib 3-1 (2-1)
1-0 Emma Ravn (‘3)
1-1 Camilla (’20)
2-1 Silja Falden (’28)
3-1 Alma Gramm (’56)

Bolden havde ikke rullet rundt ret mange gange, inden Emma Ravn havde sat en kølig inderside på Alma Gramm´s fine forarbejde og sat gang i festen med kampens første scoring.

Assenspigerne havde efter førings målet lidt svært ved at få musikken til at spille helt rent, og efter 20 minutter kom der et hak i pladen, da Stribs bedste spiller sendte et hårdt skud ind bag en sagesløs Mathilde i målet. Gæsterne lukrerede på en solid defensiv og så ellers lange bolde op på deres hurtige angribere. Men efter lidt famlen i svingommen med de giftige angribere fik forsvaret efterhånden sat danseskoene rigtigt på, og det var ikke mange forkerte trin, der blev taget efter den udlignende scoring.

Og da Silja Kryger et par minutter før pausefløjtet, blandt venner og fjender, fik prikket bolden i kassen, var det Assenspigerne der helt endeligt tog føringsgrebet i dansen.
Efter pausen valsede vores piger hen over banen og overlod Strib som de rene statister i den smukke dans. Mathilde kunne fra hendes plads i målet blot nyde dansen foran sig, og havde hendes knopper været af træ, var hun nok groet fast i mulden fra sin udsigtspost.
Efter et langt tilløb med flere gode chancer til flere spillere for at peppe føringen i vejret, fik Alma Gramm i de døende minutter langt om længe afsluttet valsen med en præcis afslutning fra distancen…
En flot flot indsats over hele linjen.

Bh. Jesper