U18DM: FC Nordsjælland tager storsejr og Brøndby lider nederlag

0
2867
Kolding spillere jubler i en tidligere kamp. Billedet er fra før klubben blev en del af Kolding IF. Foto: KoldingQ Facebook

Weekendens har budt på spændende opgør i U18 DM, der har givet anledning til omrokering i ligaen. FODBOLD FOR PIGER har samlet et overblik over weekendens resultater.

Af Charlotte Stentebjerg

Bolden triller fortsat videre i U18 DM-ligaen og weekendens opgør har givet anledning til en ny top tre efter FC Nordsjælland tog en storsejr over Viborg Q. De haler dermed ind på Brøndby, der overraskende tabte til KoldingQ.

Fortuna Hjørring, AaB og FC Thy Piger måtte sidde over på grund af coronarestriktioner.

Efter weekendens opgør ser ligaen nu således ud. Fortuna Hjørring ligger stadig sikkert på førstepladsen på trods af weekendens udsatte kamp mod Viborg Q.

Få et overblik over resultater og målscorere fra opgørene her:

Kolding Q – Brøndby (3-0)

Weekends første opgør blev sparket i gang i Kolding, da de lørdag middag kunne tage imod ligaens andenplads, Brøndby.

Allerede fire minutters inde i opgøret kunne Rikke Steenhold score sit 6. mål i sæsonen og bringe koldingenserne foran til 1-0, der også var resultatet ved halvleg.

Kampen skulle helt frem til 68. minut før Sarah Katrine Thygesen, der også havde leveret en assist til første mål, banke bolden i nettet til 2-0. Line Bihl kunne lukke kampen til 3-0 fire minutter efter indskiftning.

Kolding indtager dermed ligaens 5. plads og ligger nu tre point efter Brøndby, der desuden reducerer forspringet ned til nummer tre efter lørdagens nederlag.

Viborg Q – FC Nordsjælland (0-5)

ViborgQ’s sejrstime på tre blev lørdag ødelagt af FC Nordsjælland, da gæsterne kunne køre hjem til Sjælland med en sejr på 5-0. De Jyske piger skulle oprindelig have mødt Fortuna Hjørring, men da de må sidde over indtil 3.-5. december måtte det jyske opgør i stedet skiftes ud med tigrene fra Sjælland, der oprindeligt skulle have mødt AaB.

Emilía Kiær Ásgeirsdóttir kunne både gøre det til 1-0 og 2-0 for gæsterne, da hun scorede i 12. og 47. minut. Herefter gik det stærkt og FC Nordsjælland sad på spillet det meste af 2. halvleg.

Mille Schjerbech Bech gjorde det til 3-0 en time inde i opgøret og fem minutter senere var det indskiftede Freja Løfqvist Løvenfald der kunne få bolden over målstregen til 4-0. Sophie Bagger blev den sidste målscorer i opgøret.
FC Nordsjælland bliver med sejren ligaens 3. plads. Viborg får allerede mulighed for revanche i næste weekend, når der er returopgør i Farum på Right to Dream Park.

Odense Q – Silkeborg Q (3-4)

Odense Q tog søndag imod mod SilkeborgQ.

Her så det efter første halvleg afgjort ud, da de fynske piger havde bragt sig foran til 3-0 efter 32 minutter. Anna Walter gjorde det til 1-0 efter kun fem minutter og Louise Wadstrøm fulgte trop 25 minutter senere, da hun satte bolden i nettet på et straffespark. To minutter senere var det Josephine Schak Lauridsen der efter et hjørnespark kunne bringe OdenseQ på 3-0, og kampen så ud til at være lukket.

Men i fodbold er end ikke 3-0 en sikker føring, og SilkeborgQ reducerede til 3-1 lige før dommeren kunne fløjte til halvleg, da Nanna Østgaard scorede på straffe.

Kort inde i 2. halvleg kunne SilkeborgQ reducere til 3-2, da Celina Nørregaard sparkede bolden i mål efter et flot kontraangreb fra silkeborgenserne.

I kampens døende minutter udlignede Mathilde Skovgaard Mertz først til 3-3, og Nanna Østgaard blev noteret som dobbeltmålscorer, da hun i sidste minut af den ordinære spilletid kunne score SilkeborgQ’s sejrsmål til 3-4.

Opgørets resultatet betyder, at Silkeborg overhaler OdenseQ, der indtager ligaens 9. plads med en kamp i overskud i forhold til de resterende hold i ligaen. Silkeborg placerer sig dermed på ligaens 8. plads.

Se højdepunkter fra opgøret her.

Vildbjerg – Varde (6-0)

Det var ikke kun i Viborg, at der var storsejr. Vildbjerg kunne også gå fra weekenden med en 6-0 sejr over Varde og dermed bringe sig op på U18 DM’s 4. plads, hvor de deler point med KoldingQ. Varde ligger fortsat næstsidst i ligaen med tre point efter otte kampe.

Kampens målscorere blev Jóhanna Sørensen (6. min), Anna Kirk Lauritsen (22. min), Alberte Gravgaard (79. min), Anna Østergaard Ibsen (84. min), mens Mille Jusjong Henriksen blev noteret som dobbelt målscorer i (42. og 53. min).

Karoline Kamp Jensen blev kampens spiller for Vildbjerg i opgøret mod Varde. Kampen endte 6-0. Foto: Vildbjerg Facebook.