Vildbjerg-træner tror på tæt kamp med påvirkning af vejret

0
1938
Kenneth Pedersen, U18 DM-træner i Vildbjerg.

Lørdag sparkes endnu en runde af U18 DM i gang, når Vildbjerg tager imod OdenseQ. Cheftræner for Vildbjerg Kenneth Pedersen tror på en tæt kamp, hvor efterårsvejret også kommer til at have en finger med i spillet.

 

Af Charlotte Stentebjerg

Der er lagt op til endnu en weekend med spændende opgør i landets bedre pigeungdomsliga.

Første kamp står mellem Vildbjerg og OdenseQ. En kamp, som cheftræner Kenneth Pedersen tror vil præges af vejret.

”Jeg forventer en smule kaos. Vindstyrken er relativt høj i dag på omkring 12-13 m/s, så der kommer nok til at være stor forskel på, hvor man spiller i første og anden halvleg. Om der er medvind eller modvind.”

Han tror også på en tæt kamp med modstanderholdet.

”Jeg forventer en masse energi og fuld fart over feltet. Og så håber jeg det bliver en tæt kamp, det plejer det at være mod Odense.”

Vildbjerg skulle oprindelig have mødt FC Thy Piger, mens OdenseQ skulle have været længere oppe i Jylland for at besøge Fortuna Hjørring. De to kampe blev udsat, mens der stadig var særlige coronarestriktioner for Nordjyderne, og OdenseQ og Vildbjerg har måttet omsadle til at få hinanden som modstandere i stedet.

Men Kenneth Pedersen mener ikke, det kommer til at påvirke kampen, og holdet har forberedt sig som de plejer.

”Vi har kigget på, hvad der har lykkedes i de seneste kampe, og hvad der ikke har fungeret så godt. Men vi har ikke kigget på Odense som modstander specifikt, så der har ikke haft den store betydning, at modstanderen er skiftet ud. Vi er bare glade for, at vi stadig må spille kampe, og at Corona ikke har haft en større indflydelse,” siger han.”

Og træneren tror på en sejr.

“Det gør vi selvfølgelig altid. Vi går altid på banen med en sejr og en tro på, at vi vinder.”

Kampen sparkes i gang klokken 13.30

 

Vildbjergs U18 DM-hold. Foto: Vildbjerg

Øvrige kampe, der spilles i weekenden er:

Lørdag d. 21/11

 

Klokken 13.30: Vildbjerg – OdenseQ

Klokken 15.30: FC Nordsjælland – ViborgQ

 

Søndag 22/11 

Klokken 12: AGF – KoldingQ

 

Derudover er der fire opgør, der er blevet udsat.

 

Udsatte kampe, der spilles senere i sæsonen er:

 Fortuna Hjørring – OdenseQ

 Varde – AaB

 FC Thy Piger – Vildbjerg

 Brøndby B93