FC Thy-ThistedQ vinder 3-2 på hjemmebane over FC Nordsjælland efter et hæsblæsende pokalopgør.
Af Marie Bebe
Der var fuld fart på kvartfinaleopgøret mellem FC Thy-ThistedQ og FC Nordsjælland.
Nordsjælland kom stærkest fra start i 1. halvleg med en flot scoring af Ashley Riefner efter 14 minutter. Kort efter forøgede FCN deres føring til 0-2 på et mål af Kamilla Kur.
FC Thy-ThistedQ gav dog ikke op og Lotte Christensen kunne efter 22 minutter reducere til 1-2. Allerede 5 minutter senere udlignede nordjyderne til 2-2, efter en fejl i FCN’s defensiv efterlod frit mål til Malene Sørensen.
FC Thy-ThistedQ fortsatte med fuld fart og efter et flot opspil kunne Rikke Dybdahl bringe holdet foran til en stilling på 3-2.
Hjemmebaneholdet kom stærkest fra start i 2. halvleg, men FC Nordsjælland holdt ved og fik kontrol over kampen. Det lykkedes dog ikke FCN at skabe nok chancer, og fik ikke udlignet inden slutfløjtet. FC Thy-ThistedQ er derfor klar til semifinalen efter et intenst pokalopgør.
I semifinalen skal FC Thy-ThistedQ møde Odense Q. Kampen spilles lørdag d. 20. marts kl. 15.00