Jette Errebo Mølgaard har tidligere som ungdomsspiller spillet fodbold på højeste plan, men nu er det mere fællesskabet på efterskoleholdet, der driver hende.
Af Maria Brunsgaard Krogshede
Selv om hun først begyndte at spille som 10-årig, tog talentudviklingen hurtigt fart for nordjyske Jette Errebo Mølgaard. Efter kun et par år i den lokale fodboldklub i Støvring savnede hun udfordringer og kom til prøvetræning i AaB. Her fik hun en chance for at spille fodbold på ligaplan, og fra U13-U15 spillede hun sammen med de bedste på sin alder.
Da hun skulle i gang med sit år som U16-spiller blev det imidlertid ifølge Jette ”lidt for seriøst”.
- Det kom pludselig til at handle om, at vi skulle spise helt vildt sundt og helst ikke drikke alkohol, og vi skulle gå så meget op i træningen, at vi ikke kunne være ret meget sammen med vores venner og altid måtte melde fra eller gå tidligt hjem fra det sociale, fortæller hun.
Derfor greb hun chancen for at kombinere fodbolden med det sociale liv på efterskole. Valget faldt på Nørre Nissum Efterskole, fordi hun selv kunne vælge, hvor meget fodbold hun ville spille.
- Her er der ikke linjefag, så man kan kombinere de valgfag, man har lyst til at prøve. Samtidig kan jeg stadig spille fodbold på et højt plan, forklarer hun.
Sammen med de andre førsteholdspiger spiller Jette serie 2 i seniorrækken, og på andenholdet er der plads til alle – uanset niveau.
Holdånd og personlig udvikling
På efterskolen har Jette fundet tilbage til glæden ved at spille fodbold – især på grund af stemningen omkring holdet.
- Det at gå på efterskole gør virkeligt noget for et hold; vi kender hinanden på en helt anden måde – og føler os virkelig som et hold. Da jeg spillede i AaB, tænkte man ofte mere individuelt, men her er der et helt andet fællesskab, siger hun.
Jette spiller oftest midterforsvar eller midtbane på NNE’s førstehold, og hun har oplevet hvordan ansvaret som holdets anfører har været med til at udvikle hende – også på et mere personligt plan.
- Hvor jeg i AaB nok lå i den lavere ende, så er jeg måske en af de bedste på vores hold her, og derfor er jeg også blevet den, der siger meget mere på banen og har et større ansvar. Det kan jeg da mærke, at det også betyder noget i andre sammenhænge. Jeg har fået mere selvtillid og tør tro mere på mig selv, for jeg kan jo egentlig godt, siger Jette.
Hvad fremtiden byder på rent fodboldmæssigt, har Jette svært ved at spå om. Men selv om hun ikke helt ved, hvilken hylde der er den rigtige, så tvivler hun på, at hun kan undvære at spille fodbold.
- Det er jo pissefedt, smiler hun.
