Amanda Schøbel Erbs får ansvaret for talentudviklingen på Brøndbyernes IF U16 1-hold
Når Brøndby IFs bedste U16-piger tager hul på den nye sæson, bliver den med en ny cheftræner på sidelinjen. 23-årige Amanda Schøbel Erbs er netop blevet udnævnt til ny U16-træner og skal dermed stå i spidsen for en central del af Brøndbys talentudvikling. Hun afløser cheftræner Sander Holst.
“Det er ekstremt vigtigt for os hele tiden at være inde i en udvikling, derfor er det også spændende at vi nu ansætter en ung kvinde med store ambitioner, både på sine egne vegne, men især også på udvikling af pigerne,” siger Head of Coach Ian Melhede til klubbens facebookside.
“Amanda har været en del af vores pigeungdomsmiljø en del år, og vi glæder os til nu at skulle følge hendes udvikling som cheftræner. Ved ansættelsen af Amanda tror og håber vi på at kunne give pigerne en kvindelig rollemodel, de kan sparre med i hverdagen,” siger han.
“Tror på jeg kan rykke spillerne”
Amanda Schøbel Erbs er super glad for at få muligheden og lover, at hun vil komme “med en masse energi, gåpåmod og tro på at spillerne nok skal kunne lykkes”:
“Jeg ser virkelig frem til at arbejde med det kommende U16 hold og jeg tror på, at jeg kan rykke dem er godt skub i den rigtige retning. Udvikling skal overskygge alle træningspas og også være det kampbillede, man ser på U16 i Brøndby. Transitionen fra U14 til U16 er vigtig, men endnu vigtigere er det at gøre spillerne klar til at spille U18 DM. Dette bliver min fornemmeste, men også sværeste opgave det kommende år. Jeg glæder mig,” siger hun til klubbens facebookside.