Janelle Cordia vender tilbage til Fortuna

0
1491
Janelle Cordia vender tilbage til Fortuna Hjørring. Foto: Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørring har skrevet kontrakt med 34-årige Janelle Cordia, der vender tilbage til klubben efter to år i italienske Fiorentina.

Af Marie Bebe

Janelle Cordia skifter Serie-A ud med Gjensidige Kvindeliga, når hun vender tilbage til Fortuna Hjørring i den nye sæson.

Defensivspilleren kender Fortuna Hjørring ganske godt i forvejen, efter at have spillet i den nordjyske klub fra 2014 til 2019. Og skiftet vækker gensynsglæde for cheftræner Brian Sørensen.

“Hun er en spiller, jeg kender rigtig godt, efter at have arbejdet sammen med hende i 4-5 succesfulde år. Hun kan både dække den defensive midtbane eller spille forsvar,” siger Brian Sørensen i en pressemeddelelse.

Amerikanske Cordia startede sin karriere i Missouri, USA og tog senere turen til den finske klub Åland United. Efterfølgende skiftede hun til Fortuna Hjørring, hvor hun blev i fem år. Selvsamme klub skal hun nu afrunde sin karriere i.

“Janelle kender kulturen og forventningerne i vores klub. Hun tager den rette mentalitet med ind i vores hold,” siger cheftræner Brian Sørensen