U19-landstræner udtager 20 spillere til træningsturnering i Spanien

0
3378
Arkivfoto: DBU

U19-landsholdet varmer op til forårets afgørende EM-kvalifikationsrunde med træningsturnering i Estepona i Spanien den 14.-23. februar

20 af landets største fodboldtalenter skifter til februar vintertræningen i Danmark ud med en uges fodbold ved den spanske solkyst. De er nemlig med i truppen, som U19-landstræner Jacob Friis har udtaget til en træningsturnering i Estepona i Spanien. Espona ligger i nærheden af Marbella på Costa del Sol.

Turneringen skal bruges som forberedelse til forårets afgørende EM-kvalifikationsrunde. Den erstatter træningsturneringen i spanske La Manga, som U19-landsholdet har deltaget fast i de sidste mange år.

Danmark skal spille tre kampe i Estepona, hhv. den 17., 19. og 22. februar. Hvem modstanderne bliver, er endnu ikke fastlagt. Men ud over Danmark er Frankrig, England, Norge, Tyskland, Schweiz og Finland tilmeldt turneringen.

U19-landsholdet samles i Danmark den 14. februar, hvor der holdes en enkelt træning. Den 15. om morgenen flyver holdet til Malaga, hvorfra der venter en bustur det sidste stykke til Estepona.

Arkivfoto: DBU

De 20 spillere, der er udtaget, er disse:

MÅLMAND
Alberte Vingum Andersen, HB Køge
Sofie Grøn, Kolding IF

FORSVAR
Emma Veletanlic, Kolding IF
Marie Fisker, Fortuna Hjørring
Mille Jusjong, Kolding IF
Nikoline Dudek, FC Nordsjælland

MIDTBANE
Ajla Habibovic, Odense Q
Dikte Bang, Team Odense Q
Emilie Byrnak, FC Nordsjælland
Julia Amby Kristensen, Fortuna Hjørring
Julie Poulsen, AGF
Karoline Olesen, Fortuna Hjørring
Laura Hermann, Brøndby IF
Malou Marcetto, Brøndby IF
Mathilde Vistisen, Fortuna Hjørring
Vibeke Andersen, FC Thy-Thisted Q

ANGREB
Asii Berthelsen, Fortuna Hjørring
Karen Knudsen, FC Nordsjælland
Signe Markvardsen, HB Køge
Thea Rhode, AGF