U19 landsholdet sejrede i deres anden EM-kvalifikationskamp. Lørdag eftermiddag gik det ud over Polen, hvor holdet vandt 5-1 på Borås Arena efter en stærk anden halvleg
Af Oliver Lundgaard
U19 landsholdet er blot én sejr fra at kvalificere sig til EM 2022 i juli. Det er en kendsgerning efter lørdagens storsejr over Polen som endte 5-1 i Danmarks favør. Fire forskellige målscorer sikrede sejren men det var ikke danskerne som kom først på måltavlen. Efter 8 minutters spil kom Polen på 0-1 ved Natalia Wróbel. I dommerens overtid stod Malou Marcetto foran mål og sikkert kunne sætte bolden i mål til 1-1 som også var resultatet ved pausen. Efter pausen stod der Danmark på det meste. Efter 65 minutter kom Danmark på 2-1 ved Karen Knudsen. Nikoline Dudek fulgte trop og stod det helt rigtige sted i feltet og kunne sende Danmark på sejrskurs med stillingen 3-1. I de sidste ti minutter af kampen var Karoline Olesen på pletten hele to gange som sikrede en dansk storsejr på 5-1 over Polen.
Det var en meget tilfreds og glad cheftræner Kristine Pedersen som FODBOLD FOR PIGER fangede efter kampen:
“Vi spiller en rigtig flot kamp mod et fint polsk hold. Vi har lidt svært ved at få scoret i første halvleg men dominerer igennem 90 minutter. Vi får udlignet lige inden halvleg og får så gang i målscoren i anden halvleg. Kæmpe skulderklap til pigerne for igennem hele kampen at blive ved med at køre på,” fortæller Kristine Pedersen til FODBOLD FOR PIGER.
To sejre ud af to mulige for danskerne, som på tirsdag den 12 april møder værterne fra Sverige i sidste kvalifikationskamp.
De 11 startende for Danmark: