Fortuna Hjørring vandt fredag eftermiddag pokalfinalen med 3-1 over sidste års vindere fra FC Thy Thisted Q på Nord Energi Arena i Hjørring og bliver pokalmestre for tiende gang
Skrevet af Oliver Lundgaard
Store Bededag var der lagt op til et vaskeægte lokalbrag i Gjensidige Kvindepokalfinale på Nord Energi Arena i Hjørring. Værterne fra Fortuna Hjørring kunne med en sejr i finalen blive pokalmestre for tiende gang. Udeholdet fra FC Thy Thisted Q havde spillet sig i deres tredje pokalfinale i streg, hvor de sidste år vandt pokalfinalen 2-1 mod Brøndby IF på hjemmebanen i Thisted. To hold som mødte hinanden for en ugens tid siden i Gjensidige Kvindeliga slutspillet, hvor Fortuna Hjørring tog 3 point og en sejr på 4-0 over FC Thy Thisted Q.
Siden indførelsen af kvindernes pokalturnering har Brøndby IF vundet pokalturneringen 11 gange, Fortuna Hjørring 9 gange, mens OB har vundet tredjeflest gange med 3 pokaltitler siden 1993, hvor DBU arrangere kvindepokalen for første gang.
Thy bedst fra start
Det var udeholdet fra FC Thy Thisted Q der kom bedst fra start. Til opgøret havde cheftræner fra FC Thy Thisted Q Peer Lisdorf lavet enkelte justeringer i startopstillingen i forhold til deres sidste møde med Fortuna Hjørring og det kunne mærkes fra start. Thyboerne kom frem til en del chancer i de første 35 minutter af kampen, hvor de også holdte Fortuna Hjørring fra at score. Efter 36 minutters spil var Fortuna Hjørring i FC Thys felt og efter en fejl og 3 clearinger kunne Camilla Kur scorer kampens første mål til 1-0 til hjemmeholdet fra Hjørring.
To minutter senere stod Signe Battrup det helt rigtige sted i feltet og sikkert kunne sende bolden over stregen til føring på 2-0 efter et velspillet angreb fra Fortuna Hjørring. Kort før pause havde Malene Sørensen fra FC Thy Thisted Q muligheden for at reducere på et straffespark begået af hjemmeholdets målmand Clare May som i samme ombæring modtog et gult kort af kampens dommer Frida Klarlund for forseelsen. Anfører Matilde Kjeldgaard sparkede bolden på stolpen og dermed gik begge mandskaber til pause med stillingen 2-0 til Fortuna Hjørring
Spænding i anden halvleg
Ingen udskiftninger ved pausen og derfor kunne begge mandskaber starte anden halvleg uden ændringer. Fortuna Hjørring startede bedst på bolden men efter 63 minutters spil kunne udeholdets Vibeke Andersen score i feltet og samtidig reducere til 2-1 og bringe spænding tilbage i pokalfinalen. Målfesten fortsatte og efter 85 minutter kunne Olivia Møller Holdt efter et spark udenfor feltet sætte bolden i målet til 3-1 og sende Fortuna Hjørring på sejrskurs i pokalfinalen. Efter otte minutters overtid kunne Fortuna Hjørring glæde sig over at de vandt pokalfinalen og nu kan kalde sig pokalmester 2022 for tiende gang i klubbens historie.
STORT TILLYKKE TIL FORTUNA HJØRRING MED GULDET OG FC THY THISTED Q MED SØLV
Startopstillingen for begge mandskaber til fredagens pokalfinale:
Fortuna-Hjørring:
- Målmand: May Wheeler
- Forsvar: Beard – Cordia – Riley – Olar
- Midtbane: Lundgaard – Wheeler – Carstens
- Angreb: Møller Holdt – Kur – Battrup
FC Thy Thisted Q:
- Målmand: Østergaard
- Forsvar: Marcussen – Damsgaard – Kristensen – Sandfeld
- Midtbane: Andersen – Nielsen – Kjeldgaard – Marcussen
- Angreb: Sørensen – Dybdahl