U16-landstræner efter Open Nordic: “Vi har spillere på meget højt internationalt niveau”

0
2160
Anisa Saini har bragt Danmark foran 1-0 mod Sverige. Foto: DBU

Der mangler noget fysik, men indtil kræfterne slipper op kan U16-landsholdet spille i højt tempo og med høj kvalitet. Sådan konkluderer U16-landstræner Claus Struck efter sidste uges Open Nordic Cup, hvor det blev til sejr, nederlag og uafgjort

Af Steen Trolle

Det blev til én sejr, et nederlag og én uafgjort kamp, da U16-landsholdet den 1.-7. juli deltog i den internationale sommerturnering Open Nordic Cup 2022, der blev spillet i Norge.

De danske piger åbnede med en storsejr på 6-0 over Færøerne. Derefter blev til et 1-2 nederlag til Sverige, inden der blev sat punktum med 1-1 mod Norge i den sidste kamp.

FODBOLD FOR PIGER har spurgt U16-landstræner Claus Struck om hans vigtigste erfaringer fra Open Nordic. Fra London, hvor Claus Struck i disse dage er med i trænerteamet omkring EM-landsholdet, konkluderer landstræneren sådan her:

“Vi er på et fornuftigt sted teknisk og taktisk i forhold til, hvor vi gerne vil være på nuværende tidspunkt. Vi kan spille i højt tempo, så længe vi har kræfter og med fin kvalitet så længe vi har kræfter. Vi har spillere, der er på meget højt niveau internationalt og det er i bund og grund det vigtigste. Der hvor vi gerne skal se en forbedring, er på det fysiske område, så vi er i stand til i alle kampe at kunne holde fast i vores spil, i 90 minutter. Den del vil vi have øget fokus på op til første runde af kvalifikationskampene til U17-EM”.

“Vi er på et fornuftigt sted teknisk og taktisk i forhold til, hvor vi gerne vil være”

Bedst mod Sverige

Claus Struck understreger, at det er indholdet og ikke nødvendigvis resultaterne, der er det afgørende, når U16-landsholdet spiller kampe. Derfor udnævner han faktisk nederlaget mod Sverige til landsholdets bedste præstation. Her leverede holdet en stærk præstation, indtil kræfterne slap op mod slutningen af kampen.

Claus Struck gør status over de enkelte kampe sådan her:

”Kampen mod Færøerne var på forhånd ventet at være den på papiret nemmeste kamp og det viser resultatet efterfølgende også. Vi havde inden kampen øvet os i vores afslutningsspil mod lavtstående modstander, og det fik vi også trænet i kampen. Vi lykkedes i perioder af kampen fint med at bringe bolde i feltet, og trods det at de stod lavt kunne vi skabe en del chancer. Kampen blev også benyttet til at give debut til Maja Sartor Kolding If i målet. Maja er kun årgang 2007. Endvidere gav det mulighed for at se mere til Emma Brandt fra HB Køge og Malou Rytter fra Vildbjerg SF, som fik deres landskampdebut i den seneste U16 kamp mod Tyskland i juni”.

Det danske hold klar til første kamp mod Færøerne. Foto: DBU

Om kampen mod Sverige, som blev tabt 2-1, siger Claus Struck:

”Det var den kamp, hvor vi lykkedes bedst med den måde og det udtryk vi gerne vil have i vores kampe. Vi skabte specielt i første halvleg en del store chancer. Kampen viste at vi mod gode modstandere, sagtens kan spille som vi gerne vil, men også at det kniber med at holde momentum i den sidste halve time”.

Svært mod Norge

Om den sidste kamp mod Norge, som efter 1-1 blev afsluttet med straffespark, siger han:

”Her havde vi det svært og vi må erkende at vi havde problemer med dem igennem det meste af kampen. Men ros til pigerne for at vise karakter og hive en 1-1 hjem efter ordinær spilletid. Ved uafgjort skulle der sparkes straffe spark og den vandt Norge efter vi brændte et enkelt spark. “Vi er på et fornuftigt sted teknisk og taktisk i forhold til, hvor vi gerne vil være.”

“Vi er på et fornuftigt sted teknisk og taktisk i forhold til, hvor vi gerne vil være”

35 spillere i aktion

Open Nordic Cup afslutter året for U16-landsholdet. Nu skal pigerne videre til U17-landsholdet, hvor der i efteråret venter første rundt af EM-kvalfikationen. Claus Struck, der er både U16- og U17-landstræner, ser tilbage på et år, hvor spillerne er blevet matchet godt i kampene og hvor hele 35 piger har været i aktion.

”Vi har nu en rigtig gode base, for at tage komme i gang med U17 året, hvor første aktivitet i september, vil være kampe mod Norge og Sverige igen. De kampe er forberedelse til første runde EM-kvalen i oktober, hvor Estland, Ukraine og England venter. I de kampe vil fokus skifte lidt hen imod at kunne skabe et resultat, så udgangspunktet til lodtrækning til næste runde kan blive så gunstig som mulig,” siger U16-landstræneren.

Tidligere artikler:

U16-landsholdet klar til Open Nordic i Norge