Den engelske landsholdsspiller Keira Walsh skifter fra Manchester City til Barcelona i en rekordhandel, der gør hende til verdens hidtil dyreste kvindelige fodboldspiller
I 2020 blev Pernille Harder verdens hidtil dyreste kvindelige fodboldspiller, da hun skiftede fra Wolfsburg til Chelsea for 2,15 millioner kroner. Men nu er det slut med at kalde sig verdens dyreste. Titlen er nemlig blevet overtaget af den engelske midtbanespiller og nykårede europamester, Keira Walsh, der netop er skiftet fra Manchester City til FC Barcelona.
Prisen er i følge britiske medier 350.000 pund – cirka tre millioner kroner. Dermed overgår hun Pernille Harders prisskilt med 850.000 kroner.
25-årige Keira Walsh har skrevet en tre-årig kontrakt med Barcelona. Handlen er kommet på plads efter sommerens EM, som blev vundet af England og hvor Keira Walsh var en englændernes mest markante profiler. Hun blev kåret til EM-finalens bedste spiller.
Se interview med Pernille Harder fra 2020 om hendes rekordhandel her: