U18-DM Ligaen: AGF med comebacksejr i Brøndby

0
1556

AGF tager alle tre point med hjem til Jylland efter at holdte vendte et truende nederlag fra 2-0 til en sejr på 2-3 mod Brøndby IF i U18DM-Ligaen

Af Oliver Lundgaard

“En comeback sejr smager ofte rigtig godt, så den kan vi lige få lov at tygge lidt på” fortæller cheftræner for U18DM-holdet fra AGF, Søren Killerich efter at holdet hentede alle tre point mod Brøndby IF søndag eftermiddag efter at have været bagud 2-0 midt i anden halvleg.

Brøndbys nummer ti, Jennifer Einlykke sørgede for en føring til hjemmeholdet efter 61 minutter, hvor hun indenfor fire minutter havde scoret to mål som gav hjemmeholdet fra Brøndby IF en føring på 2-0.

AGF ville det anderledes

Milla Højløkke reducerede kort efter Brøndbys føringsmål til 2-0 efter 67 spillede minutter til stillingen 2-1. Seks minutter senere var Matilde Frandsen på pletten med sit udlignende mål til 2-2. Det lignede en uafgjort affære mellem de to mandskaber men AGF og Mie Lerche ville det anderledes, da hun på en assist fra Emilia Erna sikrede udeholdet alle tre point med sin scoring til slutresultatet 2-3 efter 89 minutter.

Det var en både glad, tilfreds og lettet cheftræner Søren Killerich fra AGF, som FODBOLD FOR PIGER fangede på vej hjem i bussen til Jylland:

“Vi spillede en god første halvleg hvor vi kontrollerede kampen og skabte chancer til at score. Men målene udeblev. I 2. Halvleg slap vi grebet lidt og der fik vi at se hvor dygtige Brøndby kan være. Vi får scoret på et direkte frispark og det gav os momentum de sidste 20 minutter,” fortæller Søren Killerich og fortsætter:

“Vi er rigtig glade for den moral pigerne viser efter vi kommer bagud med 0-2. Der bliver kæmpet videre og pigerne får samlet hinanden op og holder troen på at vi kan komme tilbage. Kampe imod Brøndby vil altid være tætte, så en sejr i sig selv er fedt, ” siger Søren Killerich.

Ugens resultater fra U18DM-Ligaen:

Kolding IF – Fortuna Hjørring (1-0)

HB Køge – Dalum/Næsby (6-0)

Silkeborg IF Q – FC Thy Piger (0-2)

Brøndby IF – AGF (2-3)

Team Odense Q – Vildbjerg (1-3)

AaB – Varde IF (2-1)

BSF – FC Nordsjælland (0-2)

Stillingen i U18DM-Ligaen efter femte spillerunde:

Stilling fra dbu.dk