Kvindelandsholdet deltager i træningsturneringen Tournoi de France

0
742
Pernille Harder jubler med Stine Larsen og Nicoline Sørensen efter en scoring til 4-0i efterårets VM-kvalifikationskamp mod Malta. - Foto: dbufoto.dk - Claus Birch/fodboldbilleder.dk

Kvindelandsholdet skal til februar deltage i træningsturneringen, Tournoi de France som erstatter Algarve Cup som ikke afholdes i 2023

Af Oliver Lundgaard

Kvindelandsholdet skal fra den 15. til den 21. februar deltage i træningsturneringen Tournoi de France som afvikles i de to franske byer, Laval og Angers. Danmark skal møde Frankrig, Norge og Uruguay og det er noget som landstræner Lars Søndergaard ser som en vigtig forberedelse frem mod sommerens VM:

“Turneringen i Frankrig bliver en spændende test for os frem mod sommerens VM. Vi møder to europæiske topnationer i Frankrig og Norge, og vi får samtidigt prøvet os af mod en anderledes modstander i Uruguay. Vi glæder os til at sparke et stort fodboldår i gang,” siger Lars Søndergaard til TV3 SPORT.
Kvindelandsholdets første kamp ved træningsturneringen Tournoi de France er de franske værter den 15. februar. Tre dage senere møder Kvindelandsholdet vores norske naboer den 18. februar mens den sidste kamp ved træningsturneringen spilles den 21. februar mod Uruguay.