Kvindelandsholdet skal have ny landstræner, da Lars Søndergaard har besluttet at stoppe efter sommerens VM i Australien og New Zealand
Kvindelandsholdet skal have ny træner efter sommerens VM i Australien og New Zealand. Lars Søndergaard, der har været træner siden december 2017, har besluttet at VM-slutrunden bliver hans sidste som opgave som landstræner.
”Jeg har haft en fantastisk tid, og det har været en stor ære at repræsentere Danmark. Det er en vemodig beslutning, og det er altid svært at finde det rette tidspunkt til at sætte punktum. Jeg stopper, fordi det føles naturligt, og fordi det giver mig en frihed efter VM til at overveje mine næste skridt – og jeg ser ikke et bedre tidspunkt at slutte af end efter et VM,” siger Lars Søndergaard til dbu.dk
63-årige Lars Søndergaard har stået i spidsen for Danmark i 53 kampe, hvor det er blevet til 136 mål og 31 sejre. Har får disse roser med på vejen af fodbolddirektør Peter Møller:
“Lars har i de seneste fem år ikke kun været en fremragende landstræner, men også været omdrejningspunktet i udviklingen af både landsholdet og dansk kvindefodbold. Flere nye og unge, talentfulde spillere har fået deres gennembrud på landsholdet, og med fremadrettet, dynamisk og offensivt spil har Lars sammen med den øvrige stab og holdet leveret flotte resultater med kvalifikation til både EM 2022 og til det første VM for Kvindelandsholdet i 16 år.”
Arbejdet for at finde afløseren for Lars Søndergaard vil nu gå i gang.