Camilla Kur tørner ud for engelske Blackburn Rovers Ladies

0
1337
Sådan præsenteres Camilla Kur på Blackburn Rovers Ladies facebookside. Foto: Blackburn Rovers

Blackburn Rovers Ladies har offentliggjort en aftale med Camilla Kur, der allerede kan komme i spil til Rovers kamp på søndag mod Birmingham City

33-årige Camilla Kur er klar til at endnu et udenlandsk fodboldeventyr. Kur, der senest har været i Fortuna Hjørring, har skrevet kontrakt med Blackburn Rovers Ladies. Aftalen blev offentliggjort tirsdag, og Kur kan måske allerede komme i betragtning til søndagens kamp mod Birmingham City.

“Udover sin store klub-erfaring vil Kur også bringe landsholdserfaring til truppen, da hun har spillet 10 seniorlandskampe. Velkommen til Rovers, Camilla,” skriver Blackburn på sin hjemmeside.

Camilla Kur, der har spillet for både Brøndby, FC Nordsjælland og Fortuna Hjørring, har tidligere været i bl.a. USA, hvor hun har spillet for Colorado Rapids og Western New York Flash. Hun har også spillet i italienske Verona og norske Vålerenga.