Fortuna Hjørring belønner 15-årige akademispiller Signe Duun med en kontrakt

0
1543
Foto: Signe Duun underskriver sin første ungdomskontrakt med Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørring belønner den 15-årige offensivespiller Signe Duun med en kontrakt, der siden 2022 har været en del af Dana Cup Academy

“Vi har givet Signe en kontrakt, da hun det seneste år har vist rigtig gode takter i Fortuna Hjørring siden hun blev en del af Dana Cup Academy i sommer,” fortæller Mathias Bengtsson der er assistenttræner hos Fortuna Hjørrings Kvindeliga.

Fortuna Hjørring har underskrevet en kontrakt med Signe Duun, der har været i klubben siden 2022 og er en del af Dana Cup Academy. Den 15-årige offensive spiller er glad over at have skrevet kontrakt med klubben:

“Jeg er super glad og stolt over at have skrevet kontrakt med Fortuna. Jeg er rigtig glad for, at Fortuna tror på mig og giver mig så stort et skulderklap,” siger Signe Duun og fortsætter:

“Jeg er utrolig glad for at skulle fortsætte i Fortuna Hjørring og på Dana Cup Academy. Fællesskabet er rigtig godt og man føler sig hjemme, selv om man kommer langvejs fra. Jeg forventer, at jeg i min tid i Fortuna og på Dana Cup Academy, vil blive den bedste udgave af mig selv, og jeg vil yde mit bedste både på og udenfor banen,” forklarer Signe Duun.

Læs også: 15-årige Julie Olander skifter til Fortuna Hjørring  

“Offensivspiller med stor power”

I Fortuna-lejren er de glade for at have skrevet kontrakt med Signe Duun og har stor fokus på de mange kvaliteter den offensivespiller har:

“Hun er en offensiv spiller med stor power, gåpåmod og dynamik. Hun har rigtig meget fart i sit spil og er altid en stor mundfuld for modstandernes forsvarskæde. Signe har stadig nogle udviklingspunkter, som vi i hverdagen arbejder på at styrke, så vi i fremtiden får en komplet fodboldspiller, fordi det tror vi på, at Signe kan blive,” fortæller Mathias Bengtsson.