“Det er fedt og nervepirrende at være til DM” fortæller Kristine og Andrea fra Hellebjerg Idrætsefterskole, der deltager til DM for efterskoler
Af Oliver Lundgaard
Kristine Hessellund og Andrea Stelman er med Hellebjerg Idrætsefterskole til DM i fodbold for efterskoler, der spilles disse dage i Horsens, hvor vinderen skal findes blandt 16 pigehold.
Hellebjerg Idrætsefterskole er i pulje med Lyngs Idrætsefterskole, Hjemly Idrætsefterskole og Næsgaard Idrætsefterskole, som efterskolen spillede imod i første kamp, der endte 6-3 til Hellebjerg:
“Det er fedt men også lidt nervepirrende at spille DM, fordi vi møder andre gode hold, der også gerne vil vinde DM og gøre alt for at vinde,” fortæller Kristine Hessellund, der er elev på pigefodboldlinjen hos Hellebjerg Idrætsefterskole.
Næste kamp der venter for Hellebjerg Idrætsefterskole er Lyngs Idrætsefterskole, der tabte deres første kamp mod Hjemly og den kamp ser pigerne frem til:
“Det er fedt at kunne være til DM med sine efterskolevenner og sammen kæmpe om at vinde DM-trofæet. Det er sjovt at spille mod andre efterskoler og møde sine venner hjemmefra,” siger Andrea Stelman, der er ligesom Kristine Hessellund er elev på pigefodboldlinjen hos Hellebjerg Idrætsefterskole.