Vejle Boldklub hyrer børneudviklingstræner til de yngste piger

0
1562
Flemming Meldgaard som Børneudviklingstræner for klubbens U6-U12 Piger

Flemming Meldgaard tiltræder som børneudviklingstræner for Vejle Boldklubs U6-U12 piger

Fra 1. juli har Vejle Boldklub fået en børneudviklingstræner, der skal have fokus på udviklingen af U6-U12 pigerne.

Det drejer sig om Flemming Meldgaard, der senest har været cheftræner for pigehold i landets bedste nationale pigerække, U16 DM og U18 DM. Han er uddannet UEFA A-træneruddannelse og har erfaring med træning af børn og har en god pædagogisk ballast med sig.

“Børneudviklingstræneren er en ny rolle i klubbens pige-organisation. Rollen har fokus på at være trænerens træner og støtter med at udvikle vores dygtige fodboldpiger i børneafdelingen,” skriver Vejle Boldklub – og fortsætter:

“Vejle Boldklubs pigeafdeling befinder sig i en rigtig flot udvikling – foreningen ser store årgange hos de helt yngste og selv hos de ældste børnehold vokser flokken.

Det er det fundament som Flemming og afdelingens engagerede forældretrænere og ung-trænere skal udvikle til næste trin. Han vil være til stede på træningsbanerne sammen med trænere og spillerne og støtte omkring rammerne, så alle bliver dygtigere til at eksekvere træningspas med fokus på teknisk træning af den individuelle spiller”.

Når pigerne starter op efter sommerferien, vil Flemming Meldgaard være på banen til tre træningspas om ugen. Målet er at komme forbi alle hold fra U6/U7 til U12 i en aftalt frekvens.

“Det vil være med til udvikle klubbens trænere, spillere og ensartetheden i træningsmiljøet, hvilket kommer alle til gode,” skriver Vejle Boldklub.