Amalie Vangsgaard dobbelt målscorer, da Danmark slog Tyskland

0
1060
Landsholdet træner på Viborg Stadion for ud for fredagens kamp mod Tyskland. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Amalie Vangsgaard scorede begge mål, da Danmark fredag aften fik den bedst tænkelige start på Nation League-turneringen, hvor der er OL-pladser på spil

Med to mål af Amalie Vangsgaard fik Danmark fredag aften en perfekt start på Nation League, hvor der er OL-pladser på spil.

Danmark vandt 2-0 over Tyskland og spillede generelt en flot kamp på Viborg Stadion, og dermed fik den nye landstræner, svenske Andrée Jeglertz, også en perfekt start på sin nye trænerkarriere.

Amalie Vangsgaard scorede sit første mål efter 22 minutter og efter en times spil gjorde hun det 2-0, da hun udnyttede en kikset tilbagelægning fra tyskerne, afdriblede den tyske keeper og sendte bolden i mål.

Tyskland havde chancer, men især den tyske stjerne Alexandra Popp svigtede foran målet.
På tirsdag spiller Danmark sin anden kamp i Nation League ude mod Wales. Vinderne af Danmarks pulje kvalificerer sig til Nation League Finals i februar, hvor der spilles om to europæiske OL-pladser.