“Alle er sygt imødekommende”

0
1331
Emma Wendelbo Jensen er ny elev på ISI Idrætsefterskole.

NY PÅ EFTERSKOLE: I disse uger kan du her på FODBOLD FOR PIGER møde nogle af de nye elever på Danmarks bedste idrætsefterskoler. I dag: Emma Wendelbo Jensen, ISI Idrætsefterskole

Navn: Emma Wendelbo Jensen

Alder: 16 år

Hjemby:  Odense

Efterskole: ISI Idrætsefterskole

Klub / række: Vildbjerg U19 DM

Position på banen: Kant

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

Jeg har valgt at tage på efterskole, fordi jeg er en meget åben person og elsker at møde nye menneske og få prøvet nogle forskellige ting af. Jeg vil lære at klare mig selv på egen hånd, da man jo pludselig ”flyver fra reden” og man ikke lige pludselig har en mor til lige at vaske sit tøj eller hjælpe med at finde de ting man lige har mistet

Hvorfor blev det ISI Idrætsefterskole?

Jeg valgte ISI efterskole fordi de havde en samarbejde med Vildbjerg, som er en elite klub og fordi jeg sagtens kan holde min skole vedlige ved siden af fodbolden. Jeg ville gerne et andet sted hen end Fyn, for at få et år væk fra min hjemby, inden jeg skal på gym og set nogle nye omgivelser og få nye bekendtskaber.

“Jeg valgte ISI efterskole fordi de havde en samarbejde med Vildbjerg,” fortæller Emma.

Hvordan er starten gået?

Jeg synes starten er gået langt bedre end hvad jeg havde forventet. Alle er sygt imødekommende, jeg var en smule urolig for, at nu hvor alle dyrker deres sport på høj plan, at de ville være arrogante, men det var slet ikke tilfældet. Alle er super flinke. Selv hvis man lige er syg eller ikke har været til time, så bliver der spurgt ind til en, det synes jeg er ret fedt. Især på en efterskole, hvor vi jo skal være sammen i et helt år med folk der kommer fra andre byer, endda også andre lande. Så synes jeg at både eleverne, men også selve skolen har været god til at tage imod folk.

“Selv hvis man lige er syg eller ikke har været til time, så bliver der spurgt ind til en, det synes jeg er ret fedt”

Hvad håber du at få ud af dit efterskole-ophold?

Jeg håber på at få masser af oplevelser og nye venskaber. Det jo en helt særlig oplevelse at gå på efterskole. Det svært at sætte ord på det, men det er bare lidt specielt, end hvis det var en folkeskole. Jeg håber at udvikle mig personligt og komme meget mere ud af min skal og udvikle mig fagligt inden jeg skal på gym,

“Det jo en helt særlig oplevelse at gå på efterskole. Det svært at sætte ord på det, men det er bare lidt specielt,” siger Emma.

Hvad med fodbolden – hvordan går det?

Jeg synes det svinger lidt med min fodbold. Jeg er på en måde lige kommet tilbage fra en skade i min lyske, hvor jeg virkelig havde svært ved at hive mig selv op, da halvdelen af min uge er bygget på fodbold. Jeg har ret høje forventninger til min fodbold, så derfor forventer jeg også meget af mig selv. Jeg har haft det en smule svært, med det mentale da jeg ikke kunne finde en motivation til det jeg lavede osv. Da sidste år at min far blev ramt af en blodprop. Det tog lidt hårdt på mig og havde svært ved at fokuser med fodbolden.. Efter jeg havde haft nogle snakke med mine forældre og trænere, synes jeg at jeg er kommet godt med i det igen.  Nu står jeg her på Vildbjerg U19 dm og er maks klar til en ny sæson.

LÆS MERE OM ISI IDRÆTSEFTERSKOLE:

“Jeg har fået nogle nye venner på en anden måde end før”

“Det er fedt at gå sammen med så mange andre unge, som også går meget op i deres sport”