Kolding tabte til AGF – FCN er nyt tophold i Kvindeligaen

0
707
AGF jubler efter Tina Fremos scoring til 1-0. Screenshot fra Viaplay

SE HØJDEPUNKTERNE: Kolding IF indkasserede lørdag sæsonens andet nederlag i Aarhus og må derfor afgive førstepladsen i Gjensidig Kvindeliga til FC Nordsjælland, der slog Fortuna Hjørring

FC Nordsjælland er tilbage på førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga, efter at holdet lørdag slog Fortuna Hjørring 2-1 i Hjøring, mens Kolding IF overraskende tabte 2-0 ude til AGF.

Fortuna kom ellers foran efter 18 minutter på mål af Rikke Dybdahl, men i 2. halvleg gjorde Clara la Cour det til 1-1, og bare seks minutter senere scorede Karen Linnebjerg til 2-1, der blev kampens resultat.

I Aarhus sørgede Tina Fremo og Sarah Dyrehauge for de to AGF-scoringer, som skubbede Kolding IF ned fra førstepladsen. Tina Fremo scorede kort før pausen og Sarah Dyrehauge slog sejren  fast i det 88. minut.

FC Nordsjælland er nu på førstepladsen med 17 point, mens Kolding har 16 point på andenpladsen – to point foran HB Køge, der søndag møder bundholdet FC Thy – ThistedQ.
Fredag slog vandt Brøndby med 2-0 ude over AaB. Dermed er Brøndby på fjerdepladsen med 13 point.

Du kan se højdepunkter fra kampene her: