Real Madrid slog Madrid CFF i topkamp, hvor alle tre mål blev scoret i overtiden og danske Caroline Møller slog til i det 99. minut
Ni minutter inde i overtiden blev danske Caroline Møller søndag matchvinder i lokalderbyet mellem Real Madrid og Madrid CFF i den bedste spanske række. Samtlige tre mål blev scoret i overtiden, og Caroline Møller stod for den vigtigste scoring, da hun i det 99. minutter steg til vejrs og headede forbi Madrid CFF-keeper Paola Ulloa.
Forinden havde Christina Librán bragt Madrid foran i det 91. minut, fire minutter senere fik Ivana Andrés udlignet inden Caroline Møller slog sejren fast fire minutter senere. På det tidspunkt var de syv tillægsminutter forlængst overstået.
Sejren betyder, at Real Madrid nu er på 3. pladsen, tre point foran Madrid CFF og ni point efter suveræne Barcelona.
Du kan se målene i Youtube-indslaget ovenfor. Gå til det 90. minut.