Sille Bach, Mille Larsen, Ester Dahlmann og Verona Abdullahu er nu en fast del af kvindeligatruppen hos Kolding IF. Tre af spillerne fik debut for kvindeligaholdet i efteråret
Fire af Koldings unge talenter er efter vinterpausen blevet en fast del af truppen hos Kolding IFs kvindeligatrup. Det er Sille Bach, Mille Larsen, Ester Dahlmann og Verona Abdullahu, der nu er rykket fra U19 Liga-holdet og op i Kvindeligatruppen. De nye spillere er dog velkendte ansigter. Tre af dem – Sille, Mille og Ester – har allerede haft debut i Gjensidige Kvindeligaen.
“I Kolding IF er det vigtigt for os at skabe gode betingelser for at vore dygtige akademispillere kan bryde igennem og få chancen på seniorniveau. Det er derfor med en stor portion glæde og stolthed at vi nu kan lade fire af vore dygtigste spillere fra efterårets U19DM-hold indgå fast i Kvindeligatruppen ovenpå et vellykket transitionsforløb,” siger kvindeligamanager Allan Drost til klubbens hjemmeside.
De fire spillere er selvsagt glade over oprykningen. Til klubhjemmesiden siger de:
Sille: Det betyder rigtig meget for mig at blive rykket op i kvindeligatruppen, da det er et mål som jeg har har haft i lang tid og kæmpet for. Jeg er stolt og glad for at få muligheden, og glæder mig til at give alt på banen og hjælpe holdet bedst muligt.
Ester: Det er da en bekræftelse fra klubben side af, så det er jeg selvfølgelig rigtigt glad for. Jeg glæder mig til at være en del af truppen og håber det kan være med til at udvikle mig som spiller.
Verona: At rykke fast op på liga, betyder en stor del for mig, det har altid været en af mine store mål og derfor også noget jeg har arbejdet hårdt for. Jeg kommer fra en meget sportslig familie, med en stor konkurrencementalitet, så det at jeg ligesom har opnået sådan et stort skridt indenfor fodbold og har gjort min familie stolt, er noget der er meget stort for mig.
“det har altid været en af mine store mål og derfor også noget jeg har arbejdet hårdt for”
Mille: Det har været mega fedt at være udtaget og have været del af truppen i den sidste periode af sæson. Jeg er meget stolt og glad over at være rykket fast op i Kvindeligaen og den måde man bliver taget imod på. Jeg glæder mig til at se hvad det nye år bringer og se hvad klubben og jeg kan udvikle sammen.
Første kamp venter for de fire nye piger søndag den 28. januar, når turen går til Tyskland til årets første træningskamp mod Hamburger Sport-Verein (HSV).
LÆS: Fem fede lydbøger til udekampene – her er de mest populære romance-bøger lige nu