Midtbanetalent vender retur til Brøndby efter to år i FCN

0
658
Foto: Brøndby IF

18-årige Carla Schulz har underskrevet en to-årig kontrakt med Brøndby IF, som hun repræsenterede 2017-2021

De sidste to år har Carla Schulz været U18- og U19-spiller i FC Nordsjælland, hvor hun har været anfører. Men nu vender Carla Schulz retur til Brøndby IF. Den 18-årige midtbanespiller har underskrevet en 2-årig kontrakt med vestegnsklubben hvor hun spillede fra 2017 til 2021.

“At spille for Brøndby IF har altid været noget særligt, da navnet bærer en særlig vægt og betydning, som forpligter til at levere på det højeste niveau, hvilket jeg glæder mig til at repræsentere igen,” siger Carla Schulz til klubbens hjemmeside.

Sportschef Claus Jensen glæder sig over at kunne tilføje unge Carla Schulz til klubben.

“Vi er altid glade når en af vores ungdomsspillere kommer hjem igen. I Carla får en vi en dygtig 6’er, som vi er sikre på, at vi kan være med til udvikle yderligere i et tæt samarbejde mellem trænerteamet hos U19-holdet og kvindeligaholdet,” siger han.

Carla Schulz var i sidste sæson med til at vinde guld i U18-pokalturneringen. Lørdag fik hun debut for Brøndbys kvinder, da hun kom ind i 2. halvleg i en træningskamp mod svenske FC Rosengård, som Brøndby vandt 5-2.