Fortuna Hjørring er i fuld gang med at samle sin trup til slutspillet. Senest er der kommet tre spillere til udlandet
Andreea, Kaitlyn og Ariel er de nyeste navne i truppen hos Fortuna Hjørring, som er i fuld gang med at samle den trup, der skal indlede slutspillet i Gjensidige Kvindeliga. Det er navnene på tre spillere, der er hentet i udlandet, nemlig Andreea Maria Paraluta fra Rumænien, Kaitlyn Parcell fra USA og Ariel Young fra Canada.
De tre nytilkomne beskrives sådan her:
Andreea Maria Paraluta
29-årig rumænsk keeper, der kommer fra den spanske klub Levante, hvor hun har spillet siden 2018. Hun har også spillet 2 år i Atletico Madrid. Inden hun kom til Spanien spillede hun i Rumænien for ASA Targu Mures. Hun er udtaget til det rumænske landshold, hvor hun har spillet 38 kampe.
Kaitlyn Parcell
26-årig amerikansk back/kantspiller, som kan spille i begge sider. Hun kommer fra den tyske bundesligaklub MSV Duisburg, hvor hun har spillet siden 2021. Inden turen gik til Tyskland spillede hun for Georgestown Univesity.
Ariel Young
22-årig canadisk forsvarsspiller, som sidst har repræsenteret University og Central Florida. Ariel har spillet på det canadiske U17 og U20 landshold, og har en enkelt optræden på det canadiske A landshold.