Efter fire år i Fortuna Hjørring skifter 21-årig Lærke Hammer til norske Bodø/Glimt, som i forvejen har den tidligere Fortuna-spiller Lise Dissing på holdet
To tidligere Fortuna Hjørring-spillere bliver nu forenet i Bodø/Glimt i Nordnorge. 21-årig Lærke Hammer har efter fire år i Fortuna skrevet kontrakt med Bodø/Glimt og hun bliver dermed holdkammerat med en anden tidligere Fortuna-spiller, den 22-årige angriber Lise Dissing.
Det er fem år siden Lærke Hammer blev tilknyttet Dana Cup Academy. For at få mest mulig kamperfaring har Lærke Hammer et års tid været udlejet til AaB, og nu går turen altså til Bodø/Glimt – en tur, der i fugleflugt er på ca. 1100 km.
Lærke Hammer debuterede på Fortunas ligahold den 9. september 2020 og har spillet 22 ligakampe. Hun har 14 gang været med på danske ungdomslandshold.
Bodø/Glimt spiller i den norske 1. division og vil gerne bevæge sig op i fornemste liga.