U14-piger fra Brønshøj Boldklub / Fix imponerer igen

0
1583
Brønshøj Boldklub / Fix blev nummer 2 ved Esbjerg Elite Cup.

Brønshøj Boldklub / Fix har for anden sæson i træk vundet sølv i U14 Ligaen. Det er også blevet til flere andre flotte præstationer trods en smal trup, blandt andet en finaleplads i Ungdomspokalen

I efteråret 2023 imponerede U14-pigerne fra Brønshøj Boldklub / Fix alt og alle med en 2. plads i U14 liga 1-rækken foran licensklubber som Brøndby og HB Køge. Og nu har pigerne fra Brønshøj Boldklub / Fix gjort det igen. De har igen snuppet sølvet i U14 Piger Liga 1 foran Brøndby, B.93, BSF og HB Køge, og det er også blevet til disse flotte resultater:

  • Sejr i Verona Cup med en finalesejre over et stærkt, jysk U14 liga 1 all star hold.
  • Nummer to ved Esbjerg Elite Cup, hvor de tabte til AGF i finalen.
  • Sølv i Ungdomspokalen efter Farum BK / FC Nordsjælland, der også blev suveræne vindere af Ligaen.

De flotte resultater er hentet hjem, selv om holdet mistede to af efterårets store profiler til en konkurrerende klub.

Brønshøj Boldklub / Fix slutter på 2. pladsen i U14 Piger Liga 1 med 26 point i 14 kampe efter de suveræne vindere Farum BK / FC Nordsjælland.

“Med liga 1’s vel nok smalleste trup på 11-13 spillere fortsatte vi dog ufortrødent det hårde arbejde på træningsbanen og stille og roligt har vi sammen udviklet os som hold og individuelt og formået at skabe sensationen for anden gang i træk ved at være “the best of the rest” efter FC Nordsjælland. Især de to Brøndbykampe er vi meget, meget tilfredse med. En uafgjort på udebane og en fed sejr på hjemmebane som i øvrigt var fuldt fortjent, gjorde at vi endte foran dem i tabellen,” skriver Brønshøj Boldklub / Fix om forårssæsonen.

Holdet siger efter sommerferien farvel til flere profiler, blandt andet anfører Laura Møller, der skifter til Brøndbys U16 DM-trup. De øvrige piger er dog klar til igen at tage konkurrencen – denne gang i DBU Sjællands U16 Liga 1/2 efterår (tidligere Øst-1), som holdet har fået dispensation til at deltage i.

LÆS OGSÅ:

“Vanvittigt” efterår for Brønshøjs U14-piger: Slår licensklubber på stribe

FC Nordsjælland vinder både U19, U16 og U14