2. division: FCK vandt igen – OB Q op på 2. pladsen

0
473
Josephine Lech scorede sit andet mål for FCK i tirsdagens kamp mod Ølstykke. Foto: Freja Borne / FCK

Josephine Lech scorede sejrsmålet, da FCKs kvinder tirsdag aften vandt 1-0 ude over Ølstykke i pulje 1. OB Q vandt tredje sejr i træk i pulje 2

FC Københavns kvinder fortsætter sejrsstimen i 2. division, hvor holdet topper pulje 1 efter fem runder. Tirsdag aften hentede det nye kvindehold tre point ude mod Ølstykke FC, som blev slået 1-0. Josephine Lech scorede sejrsmålet, der faldt i det 28. minut. Frederikke Troldborg stod for assisten.

Med sejren har FCK nu 15 point for 5 kampe i 2. division. Lørdag venter et topopgør ude mod Sundby, der er p 2. pladsen i pulje 1, tre point efter FCK.

I pulje 2 har OB Q spillet sig på 2. pladsen mellem Aalborg Freja og Brabrand IF. Alle tre hold har ni point, men OB har nu spillet en kamp mere end de to andre. OB vandt lørdag 2-0 i lokalopgøret ude mod Dalum/Næsby. Det var OBs tredje sejr i træk.

LÆS OGSÅ:

Brabrand spillede sig til tops i 2. division